Lenio: Hurtigvokser med sænket undervogn

Tilbage til artiklen: Her er it-branchens bedste arbejdspladser 2007.

Den århusianske udviklingsvirksomhed Lenio har halvandet år på bagen og lider i den grad af vokseværk.

Firmaet har specialiseret sig i tunge teknologikompetencer inden for Java, .Net. og Ruby on Rails, og det er siden etableringen vokset fra to til 25 ansatte.

"Og så har vi ikke haft ét eneste jobopslag," lyder det med tilfredshed fra den tidligere Kirk Telecom-direktør Ole Lysgård Madsen, der står i spidsen for Lenio.

Godt navn og rygte

Medarbejdervæksten kan Lenio takke arbejdspladsens gode rygte for, mener direktøren.

"Hos os er der plads til udfoldelse, og når vi sætter det sammen med, at det er kloge folk, der er i organisationen, så bliver det en rigtig god cocktail," siger Ole Lysgård Madsen.

Han peger på den fysiske indretning af Lenio som et jordnært eksempel på den måde, som forretningen Lenio drives på.

Medarbejderne sidder i et åbent kontorlandskab, hvor en stor del af kommunikationen sker ved hjælp af whiteboards på hjul, der bliver kørt frem og tilbage blandt medarbejderne. Ole Lysgård Madsen anser dette som ekstremt vigtigt for Lenios informationsflow og dynamik.

"Hos os bliver alt ikke styret via regneark, balanced scorecard, og hvad det ellers hedder altsammen. Det bliver styret via fornemmelsen for forretning," siger han.

Positiv spiral

Han mener, at Lenio befinder sig i en positiv spiral, hvor arbejdet er sjovt og spændende for alle, og samtidig direkte medvirkende til at selskabet tiltrækker nye kunder.

"Vi har adskillige kunder, der har oplevet vores miljø, og det er et langt bedre salgsparameter, end alt vi skriver på vores hjemmeside eller glittet papir," siger Ole Lysgård Madsen.

På en sådan "frihed-under-ansvar-arbejdsplads" anser han det som ledelsens vigtigste opgave at etablere og vedligeholde en meget tæt dialog med kunderne.

"Vi kører med direkte styring og sænket undervogn. Vi kan mærke alle bump i vores forretning. Vi kan mærke, hvor tilfredse kunderne er, og hvordan medarbejderne har det. Så vi kan lynhurtigt korrigere, hvis vi er ved at køre af sporet," siger Ole Lysgård Madsen.

Tilbage til artiklen: Her er it-branchens bedste arbejdspladser 2007.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job