Artikel top billede

Sure smileyer til danske it-kantiner

Ikke alle kantiner i danske it-virksomheder lever op til reglerne om god hygiejne. Hos KMD kostede det leverandørens hoved på et fad. Se de øvrige brodne kar her.

Kampen om it-medarbejdere er benhård, derfor har det aldrig været vigtigere at pleje de ansatte ordentligt.

Men ikke alle kantiner på de danske it-virksomheder lever op til fødevarestyrelsens krav om god hygiejne og fødevarekontrol, viser listen over smiley-bedømmelser i it-kantiner.

Ud af i alt 100 kantiner hos de 100 største it-virksomheder, målt på antal ansatte, har tre kantiner fået en sur smiley – og fire kantiner en mellemfornøjet smiley.

5.000 i bøde til KMD

KMD er en af de tre virksomheder med en sur smiley og fik tilsendt en bøde på 5.000 kroner.

Det skete hos selskabets afdeling i Herlev.

I rapporten fra Fødevarekontrollen står, at stedet kun er godkendt til anretterkøkken, men kontrollen påpeger, at der også er produktion af salatbar, og at der bliver skåret pålæg til buffeten.

Af andre kritikpunkter konstaterer kontrollen, at der er personale i køkkenet, der ikke har den rette uddannelse, hvilket skal bringes i orden.

Kostede leverandør jobbet

Den sure smiley kostede leverandøren af kantineordningen jobbet.

"I KMD driver vi de fleste kantiner selv, men i Herlev har vi valgt at udlicitere driften. Vi gør os normalt umage for at holde et højt og blåstemplet niveau i samtlige vores køkkener, og det er da rigtig ærgerligt, at vi tidligere på året har fået en sur smiley i forbindelse med Herlev," siger økonomidirektør Sten Davidsen fra KMD.

"Jeg kan sige, at den pågældende leverandør ikke længere leverer til KMD," siger han.

Mellemfornøjet TDC

Blandt de fire it-kantiner med mellemfornøjet smiley er TDC's kantine på Slet Parkvej i Tranberg ved Århus.

Her har Fødevarekontrollen bemærket, at der mangler en loftplade i køkkenet samt en dørlukker på toiletdøren.

Hos TDC vil man bringe anmærkningerne i orden.

"Vi er glade for, at Fødevarestyrelsen gør sit arbejde grundigt. Og vi bringer selvfølgelig anmærkningerne i orden," siger indkøbschef og formand for kantineudvalget Thomas Olsen fra TDC.

Han gør samtidig opmærksom på, at medarbejderne er glade for maden i TDC's kantiner.

Om undersøgelsen

Fødevarestyrelsens undersøgelse tager udgangspunkt i de 100 største virksomheder målt på antal ansatte, jævnfør it-brancheguiden.

Der er blevet søgt på virksomhedens navn i Fødevarekontrollens database.

Nogle firmaer er ikke at finde i smiley-databasen, mens andre har flere registrerede kantiner.

Se listen over smiley-bedømmelser i it-kantiner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere