Facebook og bagsiden af Web 2.0


Publiceret d. 13. december 2007 kl. 10.59


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Computerworld News Service: "Internettet er blot endnu en menneskelig udtryksform, og derfor er det offer for menneskelige fejl ligesom ethvert andet foretagende," sagde Chris Alden, administrerende direktør for blogging-virksomheden Six Apart.

Han sad i panelet til den årlige Le Web 3-konference sammen med chefer fra Facebook og den sydkoreanske internetgigant, Daum Communications.

Problemet med internettet er dets anonymitet, som nedbryder folks sans for social ansvarlighed og opfordrer til krænkende kommentarer i blogs eller værre, lød det fra deltagerne i diskussionen.

Opgiver bare forkert navn
Folk kan blive spurgt om de vil tilmelde sig, men de opfinder skærmnavne, og kun få mennesker med onde hensigter opgiver deres rigtige navn og adresse.

I Sydkorea har regeringen forsøgt at håndtere al balladen på nettet ved at udstede brugernavne, der er forbundet til folks rigtige navn og adresse.

Men det gør it sårbar at lagre sådanne informationer centralt, og det har medført, at tusindvis af sydkoreanere har fået stjålet deres personlige data kort tid efter, at systemet blev indført, fortæller Loic Le Meur, den franske blogger og iværksætter, der står bag konferencen.

"Regeringens centraliserede tilgang forbinder reelle - og online identiteter, men problemet med privatliv er større end andre problemer i online-miljøet," sagde Jaewoong Lee, grundlægger af Daum.

"Regeringens system kan være en hjælp til at identificere mennesker, der handler forkert, men man sætter privatlivets fred på spil."

Han mener, det ville være bedre at bruge folks online-historie som en målestok for deres troværdighed.

Det er sjældent folk, der har været kunder hos Daum i fem år, der udsender det mest krænkende materiale, udtalte han.

Ægte online-identitet
Chris Alden var enig og sagde, at når man ser på historikken for kommentarer og opbygger en profil, begynder folk at have en ægte online-identitet.

Ideen er, at folk skal gøre sig fortjent til godkendelse og troværdighed baseret på den tillid, de opbygger ud fra deres tidligere aktiviteter på en side.

Facebook har færre problemer med falske identiteter, fordi virksomhedens værdi afhænger af, at brugerne er synlig for deres venner i den virkelige verden.

Men Facebook har kæmpet med bagsiden af falske identiteter og den anden mærke sky, der hænger over Web 2.0 - den der handler om privatliv og om, hvordan folks personlige data bliver brugt.

Facebook kritiseres
Dan Rose, chef for Facebooks business development, blev bedt om at forklare virksomhedens kontroversielle Beacon-system, som sporer Facebook-brugeres aktiviteter på partnersider.

Virksomheden gjorde det lettere for sine brugere at melde sig ud af systemet efter et ramaskrig over krænkelse af privatlivet, men Facebook bliver stadig kritiseret for at indsamle data, efter folk er logget af siden og for at indsamle data om folk, der ikke er medlem af Facebook.

Virksomheden har lavet to fejl, mener Dan Rose. Man reagerede ikke hurtigt nok på kritikken, og man gjorde en dårlig indsats for at forklare, hvad Beacon er.

Han hævdede, at Beacon ikke primært blev udviklet som et markedsføringsprodukt, men som en måde, hvorpå brugene kunne dele deres aktiviteter uden for Facebook med deres venner.

Det stemmer dog ikke overens med det, Facebook har sagt om Beacon tidligere, da det blev kaldt "kernen" i virksomhedens markedsføringssystem.

Oversat af Mille Bindslev




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Det danske cyberforsvar skal ikke kun afvise hacker-angreb. Vi skal også selv kunne angribe over internettet, lyder det fra forsvarsminister Nick Hækkerup (S).
25. maj 2012 kl. 09.00 | læs »

Chefen for Hewlett-Packards netværksdivision kører såkaldte software defined networks i stilling som nøglen til hurtig cloud-udrulning.
25. maj 2012 kl. 09.30 | læs »

Danmarks bedste e-handelsfirma er blevet kåret.
25. maj 2012 kl. 08.43 | læs »

En særlig teknologi er taget i brug i landets fængsler for at opspore fangernes ulovlige mobiler.
24. maj 2012 kl. 12.20 | læs »





 
White papers
Mange it-ledere på topniveau er ikke klar over, hvornår et website kan kaldes web 2.0. Det...

De sociale medier har åbnet for forretningsmuligheder uden fortilfælde. Men prisen er alvorlige...

Firmaer i hele verden bruger live chat på deres hjemmeside for at øge salget online, reducere...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.