Domænenavne, der intet siger om hvad, der ligger bag bogstaverne, har siden internettets start været en del af dagligdagen, Glædesudbrud som Yahoo og Jubii lå eksempelvis bag nogle af nettets helt store pionersider.
I dag, mere end 10 år efter at nettet for alvor begyndte at bide sig fast, holdes der stadig fast i konceptet, hvilket virksomheder som Bibob og Wupti er eksempler på.
Men virker de underlige navne stadig, eller var det kun i internettets barndom?
Svaret er: De virker stadig.
Massiv branding
Det er ikke bare ord, der er dukket op i et festligt lag eller domænenavne, som har været på udsalg, fortæller en livsstilsekspert til Computerworld.
Der er nemlig tale om nøje gennemtænkt branding, som har til formål at forkorte den tid, som brugerne skal bruge på at lære et nyt firma at kende.
"Navnene er udvalgt med stor omhu, og de virker. Men det kræver, at de følges op af en massiv branding-kampagne, hvor forbrugerne oplyses om hvilken forretning, der ligger bag navnet," siger Henrik Byager, der er kendt fra flere livsstilsprogrammer.
"De i første omgang intetsigende navne kan i den rette sammenhæng være et effektivt redskab til at forkorte den tid, som forbrugerne ellers skulle bruge på at lære produktet at kende."
Wupti, det er da nemt
Samtidig giver flere af denne type navne nøje planlagte associationer hos brugerne. Wupti giver eksempelvis en fornemmelse af, at det er nemt eller hurtigt, og Happii at det er noget rart.
"Disse associationer er uhyre vigtige, velovervejede og rettet direkte mod en målgruppe," siger Henrik Byager.
På webstedet begrunder Wupti sit valg af navn med, at 'Wupti er lidt usædvanligt'.
"Wupti står for enkel, effektiv og hurtig online-handel, Sådan! Et udtryk fra dagligdagen samt hør navnet og bli' i godt humør," forklarer firmaet.
Holder ikke altid
Det er dog langt fra alle brancher, som kan få glæde af denne branding-strategi.
"Det er svært at forestille sig en virksomhed i den finansiellesektor hedde Crash, selv om det er et rigtig godt domænenavn," siger Henrik Byager.
Han vurderer samtidig, at jagten på opmærksomhed bliver så desperat – specielt på markedsområder med mange aktører – at der er en fare for, at wow-effekten prioriteres for højt, og at de potentielle kunder derfor ikke tager firmaet seriøst.