Artikel top billede

Det skal sikkerheds-firmaerne leve af i fremtiden

Tema: Antivirus-firmaerne klarer sig fint, selv om antivirus og firewalls er blevet en hyldevare, der i stigende grad ordnes uden for virksomheden, mens it-afdelingen tager sig af mere komplekse sager.

It-sikkerhedsløsninger bliver i stigende grad outsourcet.

For at undgå selv at skulle holde virusscannere, firewalls og spamfiltre ved lige, overlader flere og flere virksomheder i stedet den slags til eksterne leverandører.

Ligesom man ser det på mange andre områder, er sikkerhed nemlig blevet en service.

”Den tendens, som man ser den klart største vækst i, er sikkerhed som en service. Det vil sige, at man ikke installerer noget lokalt, men istedet lader nettet eller trafikken til virksomheden eller hjem til private, blive overvåget af eksterne partnere,” siger Anders Elbak, analytiker hos IDC Nordic.

Det betyder dog ikke, at de interne it-afdelinger ikke længere skal beskæftige sig med sikkerhed.

”Det er en forsimpling, at man for 10 år siden var færdig med sikkerhedsindsatsen, når man havde en antivirus og en firewall, men det er ikke en grov forsimpling,” siger Jay Heiser, analytiker hos Gartner.

It-afdelingerne beskæftiger sig i stigende grad med løsninger, der er unikke for den enkelte virksomheds situation.

Kontrol er det vigtigste

”På det område ser den vigtigste tendens ud til at være kontrol,” siger Jay Heiser.

Områder som identitets- og adgangsstyring har fået en større rolle i det samlede sikkerhedsbillede.

”Grunden til, at det er så vigtigt er, at det ligger til grund for resten af sikkerheden. Du kan ikke kontrollere, hvad nogen gør, hvis du ikke kan være sikker på, hvem der gør hvad,” siger Jay Heiser.

I takt med, at virksomheder har brug for at åbne mere op ud ad til overfor partnere, konsulenter og ansatte udenfor kontoret, er det blevet tydeligt, at firewallen ikke er tilstrækkelig til at kontrollere adgangen til netværket.

”Det største vækstpotentiale for sikkerhedsbranchen ligger i at gøre ting acceptable, som tidligere har været umulige på grund af sikekrhedsrisici,” siger Jay Heiser.

”Hvis du gør noget tilgængeligt igennem Citrix, er det muligt at låse det fuldstændigt på den anden side, så det ikke kan printes eller kopieres. Det kan være meget vigtigt for en virksomhed at kontrollere noget, der skal ses af en ekstern part,” siger Jay Heiser.

Antivirus er stadig vigtig

Selv om det er blevet en relativt mindre del af it-afdelingernes bekymringer, er de traditionelle softwarebaserede sikkerhedsfirmaer, som Symantec og McAfee, stadig i fin form.

Dels benytter private typisk stadig en lokalt installeret softwareløsning, og dels benytter sikkerhed som service-virksomhederne stadig de softwarebaserede løsninger.

Og selv om det er blevet nemmere end tidligere, lever antivirusleverandørerne godt på, at de stadig ikke kan undværes.

Selv om de store sikkerhedsleverandører stadig sidder på skattekisten, har serviceorienteringen i sikkerhedsmarkedet skabt plads til, at en række mindre virksomheder, der overvåger trafikken for andre virksomheder, har fået fodfæste.

Softscan gør det godt

”Det er nok dem, der har størst muligheder i forhold til de ændringer der sker. Sådan nogle som Softscan gør det for eksempel godt på det område,” siger Anders Elbak.

Sikkerhedsbranchen har altid været en branche med mange nystartere, der efter at have præsenteret ny teknologi til markedet bliver købt op af de store spillere som Symantec.

Det tyder i øvrigt på, at Symantec, McAfee stadig sidder lunt på toppen af antivirus-leverandører.

”Det handler igen om kontrol. Ingen af dem ligger i toppen, når det kommer til rå evne til at finde malware, men de er nemmere at styre og integrere for virksomheder end de andre, og det er vigtigere,” siger Jay Heiser.

Faktisk kan den del klares omtrent ligeså godt af de mange gratis løsninger der findes.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere