Artikel top billede

Store byer klar til elektroniske valg til næste år

Frederiksberg Kommune har samlet en alliance af kommuner, som er klar til at holde valg med elektroniske stemmebokse allerede næste år. Udviklingen af boksen er på vej i udbud.

Stem på en skærm i stedet for på papir. Det bliver en realitet allerede næste år i landets største byer.

Frederiksberg Kommune har samlet resten af landets store byer i en alliance, der nu går i gang med at gøre valgprocessen elektronisk.

Allerede i juni næste år regner Frederiksberg med at være klar med både elektroniske valglister og formentlig også med elektroniske stemmebokse.

"Vi vil nok hælde til at gå i fuld skala til Europaparlamentsvalget næste år," siger Bjørn Thomsen, vicekommunaldirektør i Frederiksberg Kommune.

Gode erfaringer

Han forklarer, at kommunen har meget gode erfaringer med de elektroniske valglister.

I 2005, da systemet blev testet, stod vælgerne ikke i kø for at komme ind og stemme.

Frederiksberg er i dialog med de andre kommuner og leverandører af systemer, der kan bruges til stemmeafgivning.

Bjørn Thomsen mener, at det system, som kommunen snart er klar til at sende i udbud, er så godt, at det kan bredes ud til alle valgsteder allerede næste år. Kvalitet og pålidelighed er afgørende.

"Man skal være utroligt varsom med det her, for det er lige som i Ludo. Vi bliver slået hjem, hvis vi laver en enkelt fejl," siger Bjørn Thomsen.

FORTSÆTTES Se hvilke byer, der trækker læsset på side 2.

Disse kommuner trækker læsset

Ud over Frederiksberg Kommune er de store kommuner København, Århus, Aalborg og Odense med i projektet.

Også tre mindre kommuner har meldt sig på banen. Det er Gentofte, Høje Taastrup og Glostrup.

Ifølge Bjørn Thomsen er det helt helt centralt, at de store byer er med for at opnå en volumen, der gør det muligt at udvikle systemet.

I første omgang regner Bjørn Thomsen med udviklingsomkostninger på omkring fire til seks millioner kroner. Men driften er den store udgift, fordi hardwaren skal sættes op til hvert enkelt valg.

Frederiksberg har dog arbejdet med en løsning, hvor valg og nyanskaffelse af hardware koordineres, så der bruges nye maskiner til valget, hvorefter de tages i brug i kommunen.

Selv om elektronisk stemmeafgivning koster en investering er interessen vokset.

"Det viser sig nu, at jeg ikke støder på en eneste kommune, der ikke vil det her. Det er et udtryk for at kommunalpolitikerne forlanger det nu," siger Bjørn Thomsen.

Initiativet til de elektroniske stemmebokse kommer fra Frederiksberg og de enkelte kommuner, men der er også blevet dannet en arbejdsgruppe, hvor Videnskabsministeriet, Velfærdsministeriet og KL sidder med ved bordet.

Der bliver ikke tale om, at vælgerne kan stemme over internettet.

Bjørn Thomsen forklarer, at det tidligere Indenrigsministerium (nu Velfærdsministeriet, red.) under Lars Løkke Rasmussen (V) klart afviste afstemninger over internettet.

"Nu laver vi i første omgang stemmeboksene og de elektroniske valglister," lyder det fra Bjørn Thomsen.

Udviklingen af de elektroniske stemmebokse kommer i udbud i april.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere