Danske græsrødder bag bredbånds-eventyr til fattige

En dansk organisation har netop sendt solceller, computergrej og personale til en bjergtop i Laos. Det skal give de omkringliggende landsbyer adgang til internettet, fortæller leder Bjarke Nielsen.

Artikel top billede

Bjarke Nielsen er leder af "Institut for trådløst bredbånd." Foto: Søren Holm/Chili. (Foto: Søren Holm/Chili)

Bredbåndsforbindelser skyder op som paddehatte i den tredje verden, og den danske organisation, Institut for trådløst bredbånd, en af dem, som går forrest i arbejdet i blandt andet Asien og Afrika.

Institut for trådløst bredbånd (DIIRWB) holder til på Djursland, og lederen har der danskklingende navn Bjarke Nielsen.

Filosofien bag initiativet bygger på, at når bor man i et tyndt befolket og økonomisk mindre velpolstret område, har man typisk også kun en svag internet-forbindelse til omverdenen.

Net til bønderne

Organisationens formål er således at bringe internetforbindelser ud til dem, der ellers ikke har adgang til nettet, både på Djursland, men også i Nepal, Tibet, Ghana eller Laos, der er mål for det seneste projekt.

Denne gang drejer sig helt konkret om et Working School-computerprojekt i byen Nayao Village, der godt 600 kilometer fra Laos hovedstad, Vientiane.

Working School er en humanitær hjælpeorganisation.

"Vi har netop samlet og sendt udstyr til Laos, hvor der skal gives adgang til internettet," fortæller Bjarke Nielsen.

"Vi har etableret en internetforbindelse i provinsbyen Vang Vieng. Opkoblingspunktet ligger cirka 20 kilometer fra en bjergtop, hvorfra vi etablerer en rundstråle, der giver de omkringliggende landsbyer adgang til nettet."

Trådløst er ikke nok

I landzoner som denne kan et trådløstnetværk ikke stå alene, og derfor bygger projektdeltagerne en infrastruktur til det faste hotspot på bjergtoppen.

Herfra kan de omkringliggende byer så skabe de internetskyer, som skal sprede signalet.

"Vi bygger infrastrukturen og opsætter solcellepaneler, til strømforsyningen," fortæller Bjarke Nielsen.

"Desuden forsyner vi brugerne med...fortsættes

.... brugt hardware, som skal give den endelige adgang."

Institut for trådløst bredbånd står bag en række andre lignende projekter rundt omkring i verden.

I sommer var det eksempelvis udstyr og ekspertise til 50 hotspots til et mesh-netværk i Ghana, som blev doneret af organisationen.

Organisationen står også bag et bredbåndsprojekt i Danmark, nærmere bestemt på Djursland. Her tog man i 2001 initiativ til det trådløse landskabsnet DjurslandS.net.

I dag er hele Djursland dækket med trådløs internetadgang gennem 300 overlappende dækningsområder, som skaffer over 20.000 landboere bredbånd.

Det svarer til godt 25 procent af Djurslands befolkning.

Bredbåndsdeling i lignende netværk kendes også fra flere af de store europæiske byer som Berlin og London, hvor Freifunk.net og Consume.net er kæmpe eksempler på, hvordan man i praksis kan give internetadgang til alle, over alt.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics