Det begyndte som en reaktion på TDC's modvilje mod at bringe højhastigheds-netadgang til Djursland og i stedet være henvist til langsomme net-markveje med få kilobits hastighed.
Nu har græsrods-organisationen Djurslands.net fået international opmærksom fra fjerne lande som Nepal, Indien, Senegal, Uruguay og Bangladesh.
De er blevet vældigt interesserede i at lære, hvordan små grupper af frivillige selv kan stable bredbånds-netværk på benene.
Interessen kulminerer i næste uge, når Nørre Djurs Hallen i Glesborg på Djursland danner rammen om årets internationale Freifunk-konvent for netværks-græsrodbevægelserne og en efterfølgende workcamp.
Erfaringer skal videre
På workcampen skal en række af de frivillige folk bag Djurslands.net undervise de interesserede fra hele verden i, hvordan de selv kan stable ikke-kommercielle bredbåndsnet på benene i tyndt befolkede områder for relativt få penge.
- Vi er nu Europas største ikke-kommercielle trådløse netværk, hvilket er en af grundene til, at konventet skal holdes på Djursland. Der kommer omkring 200 mennesker til konventet, mens omkring 90 har tilmeldt sig den efterfølgende workcamp for at lære, hvordan man sætter netværk som vores op, siger Charlotte Holst, konvent-koordinator i Djurslands.net.
Initiativet til Djurslands.net blev i taget i protest over, at ingen af de etablerede teleselskaber ville udlægge højhastighedssnet i det tyndtbefolkede område til en pris, der ikke ville afskære en almindelig familie fra at være med.
Efter frugtesløse forhandlinger med 25 teleoperatører besluttede græsrødderne at tage skeen i den anden hånd. For højhastigheds-internet ville de have, idet det de frygtede, at den egnsdød, som mange af landets randområder allerede mærker, ville brede sig yderligere, hvis ikke der kom bredbånd til området.
Virksomheder ville rykke væk, befolkningen ville sakke bagud i it-kompetencer, og det ville blive sværere at fastholde både de unge og virksomheder, lød frygten.
Initiativet har siden båret frugt. Djurslands.net har i dag omkring 1.700 medlemmer fordelt over hele Djursland.
De modtager højhastigheds-internet på minimum 256 kBit til blot 100 kroner om måneden. Flere hundrede frivillige medlemmer bidrager til driften af foreningen, som forventer at have omkring 15.000 medlemmer om 10 år.
Ni lokalforeninger
Foreningen er delt op i ni lokalforeninger - eller egnsnet. Der er en for hver af de otte kommuner på Djursland samt en ekstra. Hver måned mødes to repræsentanter for hver lokalforening samt foreningens formand for at koordinere arbejdet.
Det er denne model, som folkene fra Djurslands.net skal fortælle om på workcamppen efter Freifunkt-konventet.
- På workcamppen skal vi undervise i dels hvordan man gør organisatorisk, og dels hvordan man fysisk bygger et netværk. Vores ide er, at man er nødt til at lægge beslutninger og arbejdet ud i lokalt regi i landsbyerne, hvis det skal fungere, siger Charlotte Holst.
Freifunk-konventerne er blevet holdt i en årrække i Tyskland, hvor konventerne har tiltrukket en del tekniske nørder, der som hobby har syslet med at bygge trådløse netværk selv.
Djurslands.net tog sidste år afsted til messen og blev straks efter et kort oplæg bestormet af interesserede, der ville høre mere om det frivillige landsby-koncep. Det udviklede sig hurtigt til, at konventet skulle afvikles i Danmark - med efterfølgende workcamp.
Siden har rygtet bredt sig, hvilket er grunden til den store interesse fra fattige lande, hvis deltagere i stort omfang skal overnatte på Glesborg Skole til arrangementet, der er støttet af Djurslands Udviklingsråd.
En vej ud af fattigdom
- I fattige lande kan net-adgang jo være med til at hjælpe folk ud af fatttigdom. Det sikrer dem kontakt med omverdenen, ligesom der er stort undervisningsmæssigt potentiale, siger Charlotte Holst.
Hun peger på, at også danskere kan få udbytte af Djurslands.nets erfaringer med at stable ikke-kommercielle højhastighedsnetværk på benene. Det gælder især folk i landets tyndt-befolkede områder, som ikke har den store bevågenhed fra de etablerede teleselskaber, mener gruppen.
Omkring 300 medlemmer af Djurslands.net bidrager med arbejdskraft til arrangementet, som finansieres dels af egenbetaling, dels gennem forskellige fonde.
Charlotte Holst understreger, at Djurslands.net - som i øvrigt også driver en lokal nyhedstjeneste - ingen planer har om at blive et kommcielt foretagende.
- Vi har slet ikke vokseværk på grund af kommercielle ambitioner. Vi ønsker alene at hjælpe landdistrikterne, så de kan få noget billigt højhastighedsinternet, siger hun.
Relevant link
http://www.freifunk.net:8080/sc2004/wiki/FrontPage" target="_new">Freifunk-bevægelsen
http://www.djurslands.net" target="_new">Djurslands.net