Butiks-giganter er klar til næste e-revolution


Publiceret d. 28. marts 2008 kl. 07.00 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Læs meget mere om e-handel i fredagens trykte udgave af Computerworld.

 
 
De har ligget i vinterhi siden dot.com-krakket ved årtusindeskiftet, men nu er de store, danske detailkæder fra den fysiske verden parat til at satse stort på handel via internettet.

De er klar med satsninger, der vil løfte e-handelen til noget nær det dobbelte frem til 2010.

Detailhandelseksperter, e-handelsfolk og butikkerne selv er således enige om, at nye e-handelssatsninger fra lavpriskæden Bilka, møbelkæden Ilva og byggemarkedskæden Silvan, er et forvarsel om en ny, stor e-handelsbølge.

Bilka er især stærk
Særligt Bilkas entre i onlinehandel er interessant for den fremtidige e-handel på det danske marked, mener detailhandelseksperten, direktør Bruno Christensen fra Retail Institute Scandinavia.

"Når først de to store spillere i detailhandelen som Coop og Dansk Supermarked med Bilka begynder at satse mere på e-handel, er det med til at fremkalde en bølge af e-handelssatsninger fra de store specialkæder," siger han.

Bruno Christensen mener, at e-handelen indtil nu har været præget af en række mindre nicheudbydere. Men nu begynder deres tilstedeværelse at gøre mærkbart indhug i de store detailkæders markedsandele.

"Forbrugerne vil handle over nettet og derfor har mindre onlinebutikker i al ubemærkethed fået lov at vokse sig store. Men nu slår de etablerede kæder igen," siger Bruno Christensen.

FORTSÆTTES

Fortsættes ...
« forrige side
1 2 3 4






Kommentarer - Debatoversigt


Småsovende i ehandelstimen ender ikke som revolution
1 indlæg

Selvom Danmarks købmand nr. 1 Herman Salling måske ikke direkte har sagt "Kunden har altid ret", var kunden altid i centrum. Hermed sagde han også på en meget enkelt og konkret måde, at man skal følge kunden. Det er altså ikke revolutionært at følge kunden men nok ikke så smart at undlade at gøre det.

Dansk landhandel online
Endelig ser det ud til at dansk detailhandels kæmper vågner efter at have døset i ehandelstimerne, for det mener jeg at man har. Det er en gl. nyhed at kunderne er på vej online. Nogle steder er kunderne rent online. Visse brancher med f.eks. rejsebranchen i front er ikke langt fra den komplette konvertering af købmandskabet fra offline til online, hvor splittet typisk lander omkring 80% online/20% offline. Her kan man måske tale om en revolution, men der går nok et årti eller mere for dansk detailhandel ender på hovedet med så store online-omsætninger - hvis det da nogensinde sker.

Rammer ehandelsmuren
Som ebizze og konsulent med speciale i optimering af ehandel har jeg undret mig over hvor i al verden de store kæder dog blev af, men også frygtet om de begår den klassiske fejl blot at sætte strøm til offline-butikken, når de engang vågnede. Ja, - de skal nok sælge lidt ovre i hjørnet ligesom underskoven af eshops sælger. I almindelighed taber dansk ehandel fart pga. at man netop sætter strøm til den velassorterede landhandel. Flere og flere rammer det jeg kalder
ehandelsmuren, bl.a. fordi man nok går online med en butik, men kundens onlineadfærd er en helt anden end offlineadfærden. Og så stopper festen.

Følg online-adfærden
NRGi's Wupti.com følges med spænding, ikke mindst efter et underskud på 44 mio. det første år. Gad vide hvad hver ny kunde har kostet? Jeg kunne forestille mig at visse varer kunne de have forææret væk gratis og så mindsket underskuddet. Så selvom man har en stor pengekasse, så er det ikke ensbetydende med succes.

Jeg er overbevist om, at de butikker der ikke kun følger kunden men også adfærden bliver vindere. Det kan meget vel være dem, der ikke døser i timerne. Dem er der nogle stykker af, men dem hører vi ikke så meget til. Når det sker - så har vi en revolution!

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

ComputerViews: Danske og norske myndigheder har forbudt brugen af Google Apps. Der er mange tabere, men ingen vindere ved at forbyde cloud computing.
7. februar 2012 kl. 07.00 | læs »

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.
6. februar 2012 kl. 11.02 | læs »

Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.
6. februar 2012 kl. 16.03 | læs »

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.
3. februar 2012 kl. 14.30 | (3) | læs »





 
White papers
En stor procentdel af forbrugerne er stadig tilbageholdende med at bruge kreditkort på...

Online-virksomhederne har meget at vinde ved at have kundernes tillid. Når kunderne er bekymrede...

På grund af nye fremskridt inden for SSL-teknologien findes der en række forskellige typer SSL....

 


Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

Mens nogle virksomheder vil kunne lade et trådløst WiFi-netværk erstatte kablerne, kan det hurtigt give problemer i andre virksomheder. Her får du gode råd til at træffe den rette beslutning.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?

Det hidtil største malware-angreb på Android er i fuld gang. Millioner af Android-brugere kan være blevet ramt af ny trojaner.