"I takt med at flere er kommet på Facebook, jo mindre bruger jeg den," siger den amerikanske internetpioner og iværksætter Mary Hodder. Foto: Mikael Riecks

Mary Hodder: Det sociale web skal være simpelt


Publiceret d. 28. marts 2008 kl. 13.16 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Mens mange virksomheder lige nu grubler over, hvordan de kan tjene penge på web 2.0 bølgen og hvordan de kommercielt kan tappe de store sociale netværk på internettet, advarer en af det sociale nets pionerer, amerikaneren Mary Hodder, om, at der er ved at indfinde sig en mæthed blandt brugerne.

En mæthed, der blandt andet rammer tjenester som Facebook og LinkedIn.

"I takt med at flere er kommet på Facebook, jo mindre bruger jeg den. Der er simpelthen så meget at holde vedligeholde på Facebook" siger Mary Hodder, der mener, at mange af dem, der tidligt var med på den sociale bølge på nettet nu søger hen til tjenester, der er lettere at håndtere.

Mary Hodder optrådte torsdag foran 470 tilhørere ved uddelingen af e-handelsprisen 2008. Hun er uddannet fra University of California, Berkeley og har specialiseret sig samspillet mellem teknologi og sociale medier på nettet.

Ud over at hun er en de kendteste blogger og eksperter på det sociale net i USA, har Mary Hodder for to års siden startet videosøgetjenesten Dabble.com på nettet.

Som udgangspunkt mener hun, at der et behov for at mennesker kan vedligeholde sine sociale forbindelser online. Men det skal være systemer, der er simple og lette at vedligeholde.

Selv kaster hun det meste af sin tid og energi ind i tjenesten Twitter.

"Flere og flere i mit netværk finder derfor Twitter mere værdifuldt, og de er alle skiftet over fra Facebook til Twitter," siger Mary Hodder.

Facebook er tungt
Hun kalder både Facebook og LinkedIn for tunge tjenester, fordi de kræver meget tid af brugerne. Facebook er dog stadig anvendeligt, mener Hodder, men mest fordi de holder styr på forskellige arrangementer og begivenheder, som hendes netværk deltager i.

"Men Twitter er i modsætning til Facebook en simpel og let tjeneste med bare seks features. Her behøver man ikke at oprette forbindelse til andre, før man kan kommunikere budskaber ud til omverden," siger hun.

Hun mener, at dem, der vil udnytte de sociale medier kommercielt skal tænke meget over, hvordan de sociale tjenester er opbygget. Selv har hun nogle få pejlemærker for, hvordan et socialt netværk skal fungere, så folk ikke kører død i dem.

*Det skal være simpelt, ikke komplekst opbygget.
*Det skal være let at bruge og vedligeholde. Ikke tungt som Facebook og LinkedIn.
*Man skal bruge 'Conversational Marketing', hvilket betyder, at virksomhederne skal gå i dialog med kunderne.

Endelig skal man nøje overveje, hvordan man håndterer data om brugere og kunder. Er data ejet af brugerne eller af dem, der kontrollerer sitet?

"Kontrollen over data bliver et vigtigere og vigtigere spørgsmål. Det er en voksende gruppe, som mener, at man skal have lov til at tage sine data med, at det skal være en rettighed man har," siger Mary Hodder.




Kommentarer - Debatoversigt


Ha' dine sociale netværk et sted
1 indlæg

Jeg synes bestemt ikke, at facebook er svært at vedligeholde og graden af kompleksitet bestemmer man vel selv, alt efter hvor mange oplysninger og applikationer man ønsker at have på sin profil.

Bruger selv Twitter og det har bestemt en lethed over sig og har en hurtig opdateringsgrad, da du modtager beskeder direkte på din mobil, men at sammenligne Facebook og twitter, synes jeg er forkert. Twitter er dog et fantastisk kommunikations værktøj og vil helt sikkert også blive en glimrende marketingskanal, når mediet bliver mainstream.

( I kan følge mig på http://twitter.com/ (...) )

Jeg tror ikke, at det er kompleksiteten i de sociale netværk der gør at vi vil se en nedgang, men nærmere at vi ikke kan overskue mængden af information. Mange er i dag signed up til mange sociale netværk og hvert af dem tjener et specifikt formål, men vi har bare ikke tid til at opdatere dem alle sammen.

Det man ser lige nu, som understreger denne trend, er at der bliver skabt social network/medie aggregators eller lifestreams, hvor man har mulighed for at samle information fra alle ens sociale netværk ét sted. Jeg benytter selv friendfeed.com, men der er flere udbydere på markedet.

Jeg har skrevet en kort blogpost om denne trend, hvor jeg også linker til et par artikler omkring udviklingen inden for social media aggregation.

http://mortensaxnaes.wordpress.com/ (...)

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Teleselskaber lukker ned for sms-tjeneste fra fup-app, der hærger i ind- og udland.
25. maj 2012 kl. 11.02 | læs »

ComputerViews: Microsoft har endnu ikke nogen Office-pakke til hverken iOS eller Android. Det er der flere gode grunde til.
25. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

Disse virksomheder vil it-studerende gerne arbejde for, når de har lagt studietiden bag sig.
25. maj 2012 kl. 10.30 | læs »

Det danske cyberforsvar skal ikke kun afvise hacker-angreb. Vi skal også selv kunne angribe over internettet, lyder det fra forsvarsminister Nick Hækkerup (S).
25. maj 2012 kl. 09.00 | læs »





 
White papers
Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

Firmaer i hele verden bruger live chat på deres hjemmeside for at øge salget online, reducere...

Med dette white paper kan du danne dig et overblik over hvilke CMS-løsninger, der er tilgængelige...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.