Mælkemangel i danske butikker efter IBM-koks

Den danske mejerigigant Arla blev lammet af IBMs nedbrud i går. Firmaet har ikke kunnet modtage ordrer, så nogle butikker har ingen mælk fået i dag. Arla forventer udgifter i million-klassen.

Artikel top billede

Manglende mælk i nogle butikker er en af bivirkningerne af det store it-nedbrud, der ramte IBM i går, og som først blev løst i løbet af natten.

Mejerigiganten Arla har IBM til at drive store dele af virksomhedens it-systemer.

Det gælder blandt andet det bestillingssystem, som Arlas kunder bestiller varer igennem.

Da systemet i går gik ned, forsøgte Arla i første omgang at tage sin nødordreprocedure i brug. Men det fungerede heller ikke, da det også kører via IBM og var ramt af problemerne.

"Mange af vores kunder har ikke fået leveret i dag, fordi vi ikke kunne komme ind i systemet," siger Theis Brøgger, presseansvarlig i Arla.

"Vi har været nødt til at tage kontakt til kunderne og vores eneste alternativ har været at genskabe onsdagens ordrer i dag," siger Theis Brøgger.

Så butikker, der ikke fik leverancer onsdag, får heller ikke leverancer i dag.

Millionregning

Arlas systemer kørte først igen i nat ved et-tiden, og Theis Brøgger forklarer, at det endnu er uvist, hvad problemerne kommer til at koste Arla.

Det nærmeste han kan komme er, at der er tale om millioner.

"Det giver alvorlige økonomiske konsekvenser. Og når vi har fået overblik over situationen, så vil vi tage stilling til, hvad vi skal gøre i forhold til IBM," siger Theis Brøgger.

Han forklarer, at problemerne giver Arla en masse ekstra arbejde - ikke mindst fordi systemerne skal opdateres.

"Det har givet en hel masse bøvl og irritation for kunderne og for os selvfølgelig. Og vi håber ikke, at det gentager sig," sige Theis Brøgger.

IBM har overfor Computerworld afvist at løfte sløret for problemets omfang i et forsøg på at mørklægge sagen.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS