IBM-nedbrud havner på Sanders bord

Det alvorlige it-nedbrud hos IBM lander nu på videnskabsminister Helge Sanders bord. Han skal redegøre for påvirkningerne i staten.

Artikel top billede

Helge Sander skal redegøre for påvirkningen i staten af IBMs store it-nedbrud.

Det store it-nedbrud hos IBM i slutningen af sidste uge bliver nu en sag for videnskabsminister Helge Sander (V).

Det er SFs it-ordfører Hanne Agersnap, der vil have kortlagt nedbruddets påvirkning hos de statslige myndigheder.

Hun vil have et samlet overblik over, hvem der er blevet ramt udover Sundhed.dk og en række sygehuse.

IBM er den største leverandør til statslige myndigheder, viser en nylig opgørelse fra CEDI.

Flere myndigheder har altså deres drift liggende hos it-giganten.

Vil sikre sikkerheden

SF vil samtidig bede ministeren redegøre for it-sikkerheden.

Konkret vil hun bede ministeren undersøge, om der er belæg for at indskrive skrappere krav til sikkerheden hos leverandører til offentlige myndigheder.

Samtidig mener Hanne Agersnap, at danske myndigheder skal følge de betingelser, der er forhandlet hjem i kontrakterne.

"Indgår der mulighed for erstatningskrav, skal det naturligvis forfølges," siger hun.

Også private firmaer

Nedbruddet ramte også en række private virksomheder hårdt.

Blandt de ramte var Arla, Carlsberg, A.P. Møller - Mærsk og Danske Bank.

Ifølge flere medier overvejer nogle af disse virksomheder, at bede IBM om erstatning for de tab nedbruddet måtte have medført.

Hos IBM selv har talelysten været meget lille.

Dog har it-giganten været ude og undskylde og samtidig meddelt, at et internationalt korps af eksperter skal kulegrave hændelsen.

IBM ønsker fortsat ikke at svare på spørgsmål om nedbruddets årsager og omfang. Computerworld vil gerne kortlægge omfanget, så hvis du kender til flere virksomheder og systemer som blev ramt, må du meget gerne skrive til os på redaktionen@cw.dk

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S