Leder: IBM's sorte onsdag skal kulegraves

Computerworld mener: Det handler om at skabe ro, renlighed og regelmæssighed både omkring de funktioner, der er outsourcet, og de processer, som håndterer outsourcingen.

Artikel top billede

Måske ville det være en god ide med et hold af uafhængige eksperter, der rykker ud og undersøger årsager og sammenhænge ved store it-nedbrud på samme måde, som det sker ved flystyrt, togsammenstød og trafikulykker.

For nok kostede nedbruddet hos IBM sidste onsdag ikke menneskeliv, men i takt med at vi bliver stadig mere afhængige af it, får nedbruddene stadig større konsekvenser og dermed betydning, der rækker langt ud over den enkelte virksomhed.

Præcise og uafhængige analyser kan være afgørende for at undgå nedbrud, der som på IBM's sorte onsdag lammer en stribe af Danmarks største virksomheder og deres kunder.

Det kunne passende være en opgave for de nye it-sikkerhedsråd at koordinere på brugernes, branchens og det offentliges vege.

Mere outsourcing bør være højt prioriteret i virksomhederne.

Outsourcing giver it-afdelingerne mulighed for at spille en rolle som drivkraft for innovation i virksomhederne samtidig med, at it-cheferne sikrer den bedste og billigste leverance af it til organisationen.

Ifølge den seneste udgave af 'IT i Praksis' fra Rambøll Management og Dansk IT er den selektive outsourcing i vækst.

Ifølge 'IT i Praksis 2007' outsourcer mellem 50 og 80 procent af de private virksomheder dele af drift og systemudvikling.

Og mere end 25 procent af virksomhederne forventer at...fortsættes

... øge outsourcingen af driftsopgaver gennem de næste tre år, mens kun enkelte forventer at outsource mindre.

Men det kræver fokus at få outsourcing til at lykkes.

Og Lars Krejbergs historie fra Carlsberg er et godt eksempel på, at et vist pres fra virkelige hændelser fremmer udviklingen:

En åben og ærlig diskussion af udfordringerne, succeserne og fiaskoerne fra outsourcing-projekterne er helt nødvendig for at sætte fart på udviklingen i dansk erhvervsliv.

Men den åbne og ærlige diskussion gælder også leverandørerne.

Og det er ikke godt nok, at IBM kryber i flyverskjul og først næsten en uge efter nedbruddet sender administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i Dagbladet Børsen for at tage ansvaret for nedbruddet.

Lars Mikkelgaard-Jensen forklarer, at en switch var årsag til nedbruddet.

Og at det ikke kan ske igen, selv om IBM endnu ikke fuldt ud forstår, hvad der egentlig var årsagen.

På Computerworld.dk foreslår en læser i debatten, at it-branchen lader sig inspirere af blandt andet søfarten og sætter et hold kompetente og uafhængige eksperter på den slags sager, inden der kan blive tale om at udbetale forsikring.

Det handler om at skabe ro, renlighed og regelmæssighed både omkring de funktioner, der er outsourcet, og de processer, som håndterer outsourcingen.

Det er dog stadig ingen garanti mod problemer, men en forsikring der kan mildne konsekvenserne af de store it-nedbrud, som ifølge PA Consultings ekspert rammer sådan cirka hvert tredje år.

Nedbrud, som virksomhederne ofte er meget dårligere forberedt på end forventet.

Selv i langt mindre outsourcingaftaler kan arbejdet med at håndtere de nye snitflader mellem kunde og leverandør være et betydeligt og kostbart arbejde.

Men efter al sandsynlighed er det prisen værd, fordi det både mildner problemerne i store nedbrud og forebygger en stor del af det bøvl, som mange virksomheder oplever med outsourcing, hvad enten det skyldes manglende professionalisme hos leverandøren, kunden eller begge dele.

IBM's sorte onsdag var spektakulær, fordi sårbarheden i dansk erhvervsliv blev udstillet.

Og regningen for produktionsforstyrrelserne bliver formentlig stor. Men hver eneste dag rammes virksomheder af om ikke direkte nedbrud, så bøvl som følge af problemer med outsourcing.

Og det er i sig selv et langt større problem for yderligere udbredelse af outsourcing end de store nedbrud, der alt andet lige rammer, men hvor skadevirkningerne kan begrænses med den rette indsats.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo