Denne historie begynder tidsmæssigt lang tid før informationsteknologiens tidsalder.
Vi er tilbage i slutningen af 1800-tallet. Telefonen er netop opfundet og kun meget langsomt vinder den indpas blandt forbrugere og virksomheder i Danmark.
Forklaringen: Man har jo telegrafen, så hvad søren er idéen med en telefon?
Langsomt, men stabilt, udbredes telefonien som bekendt.
For eksempel opdager virksomhedslederne, at det jo er ganske smart at få dette nymodens apparat installeret i deres sommerhuse, så de kan håndtere forretningerne på ferien.
Sådan er det også i dag
I dag er telefonen så udbredt, at ingen overhovedet tør sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor telefonien er vigtig.
Historien om telefonen tjener et formål.
Ifølge erhvervsforsker og ph.d. Reimer Ivang kan historien om introduktionen af telefonen nærmest parallelforskydes til i dag.
I stedet for telefoni indsættes ordet digitalisering.
Da telefonen kom frem, fremhæver Reimer Ivang, var det kun de færreste mennesker, der evnede at forestille sig det nye redskabs gigantiske potentiale, som Alexander G. Bell så for sig, da han præsenterede sin primitive telefon i forhold til de meget effektive telegrafer.
Men langt de fleste personer havde på dette meget tidlige stadie svært ved at se værdien. Telefonen var en fantastisk opfindelse, men hvem skulle bruge den, og hvordan skulle den anvendes?
Det er ifølge Reimer Ivang præcis det samme stadie, som digitaliseringen befinder sig på i dag.
Der er stadig mange, der stiller Reimer Ivang spørgsmålet: Hvorfor skal vi overhovedet fokusere på digitaliseringen?
“Hvis spørgsmålet relateres til historien om telefonen, så giver det ikke meget mening. Der er jo ingen, der kan være i tvivl om, at digitalisering er en mega-trend. Spørgsmålet er derfor, hvornår og hvordan digitalisering bringer værdi i relation til den specifikke virkelighed.,” siger han.
FORTSÆTTES
Vi anskuer verden gemme fysiske briller
At stille spørgsmålet er et udtryk for, at man anskuer verden med fysiske briller. For at opdage mulighederne og potentialet i digitaliseringen, skal man opdage den. Og derfor er der behov for en opdagelsesrejse,” siger han.
Reimer Ivangs budskab er en smule provokerende.
Med andre ord fortæller han, at vi på nuværende tidspunkt kun har skrabet i overfladen i forhold til værdi, som teknologien vil tilføre. Mange virksomheder har fortsat en blind plet det sted, hvor der står digitalisering.
Derfor har Computerworld sat ham stævne for at jagte forklaringen på, hvilken opdagelsesrejse han mener, danske virksomheder skal ud på, ligesom vi også søger svaret på, hvor de skal begynde.
Under interviewet løfter Reimer Ivang også en smule af sløret for lidt af det arbejde, som han i øjeblikket laver i samarbejde med tænketanken CIO Innovation Forum, der skal være med til at tegne et landkort for opdagelsesrejsen.
Her er en arbejdsgruppe, der ledes af CIO hos Danfoss, Kenneth Egelund Schmidt, nemlig i færd med at lægge sidste hånd på en større model, der gør det muligt at anskue digitaliseringen på en helt ny måde.
Inden vi ser nærmere på Reimer Ivangs forklaringer og tænketankens arbejde, er det værd at sætte dette missionær-arbejde for digitalisering af danske virksomheder lidt i perspektiv.
Efter alt at dømme er der efterhånden ved at opstå en konsenus om, at god udnyttelse af teknologien kan bringe danske virksomheder i en førerposition i forhold til konkurrenterne – og i visse tilfælde endda være med til at sikre deres overlevelse, fordi der dermed kan skrues ned for omkostningerne.
ITEK, som er it-sektionen under Dansk Industri, arbejder således med at fremme digitaliseringen i danske virksomheder, ligesom Dansk IT, IT Branchen og mange flere også arbejder på at styrke et digitalt Danmark.
Således har mange virksomheder også allerede fundet melodien.
Det viste projektet “Intelligent Jern”, som ITEK stod bag, der ud over at beskrive nogle af eksemplerne også tilbød virksomheder konsulentbistand fra Delta i forsøget på at løfte dem ind i den digitale tidsalder.
Kluntet it-anvendelse
Et af eksemplerne er vinduesfabrikanten Vrøgum, som via informationsteknologien har gjort sine forhandlere over hele verden i stand til at konfigurere special-designede vinduer i real-tid sammen med deres kunder.
Et andet eksempel er Sjørring Maskinfabrik.
Den familieejede industri-virksomhed lever stadig i bedste velgående, fordi smart anvendelse af teknologi har gjort det muligt at konkurrere mod stålforarbejdning fra lavtlønslande.
Men der er også mange eksempler på det modsatte, hvilket tydeligst illustreres af de mange it-skandaler, som hober sig op i historiens bakspejl, men som i virkeligheden kun er toppen af isbjerget i kluntet it-anvendelse.
Forklaringen på, hvorfor det går galt, er ifølge Reimer Ivang, at mange virksomheder befinder sig i det fysiske paradigme.
De anskuer verden ud fra forestillingen om, at værditilvæksten skal ske i det eksisterende landskab af kunder, produkter og processer.
Men det eksisterende, og hvad der historisk har produceret værdi, er ofte ikke det bedste grundlag for at opdage fremtidens værdiskabende digitale aktiviteter.
Eksisterende forståelser blokerer således visionerne, mener han.
“Læg mærke til, hvor de store digitale blockbustere som Facebook, Skype og eBay opstår – de opstår på kollegieværelserne rundt omkring,” siger han.
Forklaringen på kollegieværelsernes nye status som fænomenale Georg Gearløs-værksteder i modsætning til de etablerede virksomheders dyrebare laboratorier og udviklingsinitiativer hænger sammen med evnen til at se mulighederne og nedbryde barriererne."
Læs mere i fredagens trykte udgave af Computerworld.
