TDC står helt alene med omstridt regning-praksis


Publiceret d. 19. maj 2008 kl. 07.00


Annonce:
 
ANNONCE:
 
TDC udleverer ikke detaljerede oplysninger om kundernes teleforbrug. Det har Computerworld tidligere dokumenteret.

Det er en praksis, som TDC står alene med, og den kan stride med loven, fortæller Torben Rune, der er teleanalytiker hos Netplan.

Han fortæller, at det er oplysninger om hvilke numre, der er ringet til, opkaldets længde og opkaldstidspunkt, som TDC ønsker at begrænse kundernes adgang til.

"Ingen af de andre teleselskaber forhindrer på tilnærmelsesvis samme måde kunderne i at få adgang til informationer om deres telefonforbrug. Det er min klare opfattelse, at TDC er det eneste teleselskab, der ikke mener, at de er pålagt at udlevere informationer," siger Torben Rune og henviser dermed til udbudsbekendtgørelsen på teleområdet, som teleselskaberne er underlagt.

I udbudsbekendtgørelsen står der, at erhvervskunder med mindre andet er aftalt har krav på at få udleveret en specificeret regning, der indeholder oplysninger om det kaldte nummer, dato, klokkeslæt, varighed, pris eller tilsvarende data.

Konkurrenter: Vi udleverer alt
Hos teleselskabet 3 vurderer man, at man er forpligtet til at udlevere informationerne.

"Jeg mener, at det fremgår ret klart af lovgivningen, hvilke krav vi skal leve op til, og det gør vi også. Derfor kan vores erhvervskunder online gå ind og se, hvem de har ringet til, hvornår opkaldet er foretaget og hvor lang tid det har varet," siger Stine Green Paulsen, der er kommunikationschef hos teleselskabet 3.

Også Sonofon giver kunderne adgang til detaljerede data om teleforbruget.

"Vi følger lovens bogstaver, og som kunde hos os kan du få alle de data, som du overhovedet kan drømme om. Vi holder intet tilbage," siger Peter Glüsing der er pressechef hos Sonofon.

Hos Telia bekræfter pressechef Rune Fick Hansen også, at de udleverer de detaljerede data.

"Det har vi altid gjort, og de mindre erhvervskunder er særligt glade for, at de på den måde kan få et overblik over deres forbrug," siger Rune Fick Hansen.

TDC afviser
På trods af, at Computerworld tidligere har offentliggjort en intern mail, hvor TDC's vicedirektør Søren Jensen opfordrer de ansatte til ikke at udlevere rapporter, der beskriver og analyserer en kundes datatrafik, afviser TDC i dag, at selskabet tilbageholder oplysningerne.

"TDC's kunder kan få alle de oplysninger, de efterspørger angående deres teleforbrug. Hvis en tredjepart - som for eksempel en teleanalytiker - vil sidde med kunden omkring bordet, kan det også lade sig gøre. Blot kræver det en fortrolighedserklæring, da der er tale om såvel personoplysninger som oplysninger om specifikke kunde- og aftaleforhold," skriver TDC's pressesekretariat i en e-mail til Computerworld.



Alle artikler om:
Telebranchen, Erhverv, Executive


Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Ifølge it-iværksætterne er det uhyre svært at låne penge til driften. Her kan du se hvad, der kræves, før du går i banken.
7. februar 2012 kl. 16.03 | læs »

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.
6. februar 2012 kl. 11.02 | læs »

2011 blev det første år, hvor der blev solgt flere smartphones end bærbare, tablets, stationære og netbooks tilsammen.
7. februar 2012 kl. 12.01 | (1) | læs »

Uvildig rapport om Polsag skal frem i lyset, mener it-ordfører. Derfor skal justitsministeren offentliggøre rapport, siger ordføreren.
7. februar 2012 kl. 15.00 | læs »





 
White papers
Samarbejd ved hjælp af Polycoms telefonibaserede og visuelle kommunikationsløsninger, så du kan...

Service-oriented architecture (SOA) has moved beyond hype to widespread acceptance as an IT...

I dag bruger mange it-virksomheder tid på it-projektlevering. Selvom succesraten for projekter...

 


Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Mens nogle virksomheder vil kunne lade et trådløst WiFi-netværk erstatte kablerne, kan det hurtigt give problemer i andre virksomheder. Her får du gode råd til at træffe den rette beslutning.

Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?