Artikel top billede

Teleselskaberne har tjent store penge på ulovlig fildeling, og må nu tage et ansvar for at stoppe piraterne, mener Jesper Bay, IFPI.

IFPI anklager: Teleselskaber lukker øjnene for pirater

Piraternes fildeling har drevet teleselskabernes lukrative bredbånd frem, mener musikbranchen. Nonsens, svarer teleindustrien: Pladeindustrien er døende, og vi skal ikke redde stumperne.

I dag starter en dialogrække i Kulturministeriet, der skal bringe teleindustrien og musikindustrien tættere på hinanden i kampen mod piratkopiering og fildeling.

Men dialogen kan hurtigt blive til skarp menings-udveksling, for de to parter er rygende uenige om især et hovedpunkt: Hvem har ansvaret for at stoppe de ulovlige fildelere?

Musikbranchen er ikke i tvivl om, at udbyderne af teleinfrastrukturen har et stort ansvar for at stoppe piraterne.

Spinder guld på ulovligheder

Teleselskaberne spinder nemlig guld på bredbånds-brugerne, der ulovligt deler musik og film med hinanden, er holdningen.

Folk efterspørger jo ikke bredbånd for at kunne sende hurtige e-mails eller for at browse på nettet, men for at kunne dele film og musik ulovligt, lyder argumentet fra Jesper Bay, talsmand for musikorganisationen IFPI.

”Teleselskaberne har de seneste 10 år brugt den ulovlige trafik som omdrejningspunkt for deres salg af bredbånd. Det har man ikke sagt officielt, men det er reelt det, der er foregået. Og man har tjent rigtig mange penge på det, omend indirekte,” siger han.

Er telebranchen ligeglad?

Han langer kraftigt ud mod teleselskaberne, som han opfordrer til at tage ansvar for ulovlighederne på deres infrastruktur.

”Det er lysende klart, at den væsentlige del af bredbåndstrafikken er til udveksling af film og musik. Teleselskaberne kender udmærket brugernes motivation for at erhverve de meget hurtige bredbåndsforbindelser,” siger Jesper Bay.

Han mener, at telebranchen bør overveje, om det er holdbart argument i 2008, at være ligeglad med, hvad ens produkter bliver brugt til.

”Jeg siger ikke, at telebranchen baserer sin forretning på ulovligheder, men en del af brugerne bruger deres bredbånd til det. Det er relativt veldokumenteret. Skal det have konsekvenser for teleselskaberne, at de ved, at deres produkter blev misbrugt? Det ville det muligvis have i mange andre brancher,” siger Jesper Bay.

"Fuldstændig nonsens"

Musikbranchens argumenter vinder ikke det ringeste gehør hos formanden for Telekommunikationsindustrien, Jens Ottosen-Støtt.

Han kan ikke se, at hans branche har større ansvar end DSB og Vejvæsenet for, at infrastrukturen bruges til noget ulovligt.

Og det er bestemt ikke ulovlig fildeling, der har drevet udbygningen af bredbåndsnettet frem. Den udlægning kalder han en total forvanskning.

Jesper Bay har Ortofon-problemet

”Det er fuldstændig nonsens. Udviklingen af bredbåndet og de høje hastigheder på nettet, er et produkt af pres fra myndigheder og politikere for at få skabt et informationssamfund. Alle er enige om, at vi skal op på større båndbredder for at kunne udveksle den nødvendige information. Ikke mindst erhvervslivet stiller krav om at kunne sende stadig større datamængder,” siger Jens Ottosen-Støtt.

Ifølge teleformanden udgør andelen af ulovlige fildelere en mindre procentdel af bredbåndskunderne.

Sagens virkelige kerne er ifølge Jens Ottosen-Støtt snarere den, at pladeindustrien er døende og kæmper for sit liv.

”Jesper Bay har det, jeg vil kalde Ortofon-problemet. Han sidder med en teknologi, som er ved at blive kørt agterud, og et forretningsgrundlag, som er ved at forsvinde. Han skal redde stumperne, men det er ikke telebranchen, der skal sikre ham,” siger Jens Ottosen-Støtt.

Ortofon producerede grammofon-pick-up’er, hvis nogen husker det medie.

”De lavede verdens bedste pick-up’er, men det hjalp dem ikke i længden. Vi oplever det samme med pladeindustrien, som er ved at forsvinde til fordel for mp3-afspillere,” siger Jens Ottosen-Støtt.

Hårdknudeagtig situation

Selvom fronterne således er trukket tydeligt op, ser IFPI’s Jesper Bay frem til, at dialogmøderne i Kulturministeriets regi kan få løst op for den hårdknudeagtige situation, han føler, at parterne sidder i lige nu.

”Det er ulogisk, hvis vi står langt fra hinanden. Udbyderne forsøger også at lave forretning ud af musikken. Her har vi fuldstændig de samme interesser. Det langsigtede mål må være, at begge parter har brug for et velorganiseret, lovligt marked i stedet for et små-anarkistisk, ulovligt marked,” siger Jesper Bay.

Transportør, intet andet

Telebranchen er ikke tilhænger af ulovligheder, understreger Jens Ottosen-Støtt.

Men han vil ikke være med til at overvåge brugerne. Det er ikke hans medlemmers opgave, siger han.

”Telebranchen er transportører, ikke andet. Hvis vi huser nogen, der begår ulovligheder, skal vi gribe ind. Den diskussion havde vi også i forbindelse med terrorloven. Det er ikke vores opgave, at overvåge kunderne, men bliver vi gjort opmærksom på ulovligheder, kan vi stoppe det. Vi kræver bare, at der ligger en valid retsafgørelse til grund for det,” siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere