Artikel top billede

Briter finder dele af stjålet DTU-supercomputer

Sagen om den supercomputer, der sidste år blev stjålet fra DTU, har i dag fået en ny drejning, da dele af supercomputeren er dukket op i England.

Siden marts sidste år har politiet været på bar bund i sagen om de 144 CPU-enheder, der blev stjålet fra en supercomputer på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Nu har sagen imidlertid fået en ny drejning, da fire af de 18 boards, der hver indeholder fire dual-kerne UltraSPARC fire processorer, er dukket op i England.

Det er Metropolitan Police i London, der har opdaget delene fra DTU-supercomputeren i forbindelse med en handel, der også involverede engelske tyvekoster, skriver Berlingske Tidende.

Avisen erfarer ligeledes, at køberen skulle have været et større amerikansk selskab.

Og mere kan Nordsjællands Politi ikke oplyse om sagen på nuværende tidspunkt, da det er et engelsk anliggende, oplyser pressekoordinator Henrik Suhr til Computerworld.

Nordsjællands politi har tidligere over for Computerworld vurderet de stjålne CPU'er til at have en værdi af 38 millioner kroner, da de blev anskaffet i 2005.

Tyveriet blev ifølge politiet begået af tre gerningsmænd, men selvom man offentliggjorde et billede fra DTU's overvågningskamera af den ene af gerningsmændene stod politiet magtesløse i opklaringsarbejdet.

DTU har dog efterfølgende indkøbt og erstattet de stjålne CPU-enheder med 96 nye enheder, der har dobbelt så stor regnekraft.

Dermed er computeren godt 33 procent kraftigere end før tyveriet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere