Yahoo-ledelse sagde nej til mega-tilbud fra Microsoft

Yahoo bad Microsofts advokater om at pakke sig, da softwaregiganten afgav et tilbud på Yahoo i 2007. Den blanke afvisning har kostet søgekæmpen milliarder, mener vrede aktionærer.

Artikel top billede

Microsoft tilbød at købe Yahoo for væsentligt flere penge, end softwaregiganten tilbød i det kuldsejlede opkøbsforsøg, der for nylig sendte chokbølger gennem it-verdenen.

Det skriver nyhedstjenesten Bloomberg.

Yahoo var dog slet ikke interesserede i at forhandle et eventuelt venligt overtagelsesforsøg med den amerikanske softwaregigant, og Yahoo bad Microsoft om at pakke sig.

Det viser hidtil ikke offentliggjorte dokumenter, som er kommet frem i lyset i forbindelse med den retstvist, der er under opsejling i kølvandet på Microsofts mislykkede forsøg på at overtage Yahoo.

Microsoft bød 40 dollar per Yahoo-aktie

Dokumenterne blev præsenteret af vrede Yahoo-aktionærer, der forsøger at holde Jerry Yang og den øvrige Yahoo-ledelse ansvarlige for tabet af milliardindtægter ved ikke at acceptere Microsofts købstilbud på 40 dollar per aktie i januar 2007.

I går kostede en Yahoo-aktie 26,4 dollar.

”Hvis Yahoos ledelse og bestyrelse blev tilbudt 40 dollar og ikke tog i mod det, så vil dem, der sagsøger Yahoo i øjeblikket, fare direkte i struben på dem,” siger Boone Pickens fra BP Capital, og Yahoo-aktionær, til Bloomberg.

”Enhver, der har lagt sag an, står med en god sag. Jeg ville hade at sidde i Yahoos bestyrelse lige nu,” tilføjer han.

Microsoft trak følehornene til sig 3. maj i år, efter at have tilbudt 33 dollar per Yahoo-aktie i et forsøg på at overtage internetselskabet.

Sådan satte Jerry Yang en kæp i hjulet

Jerry Yang har hele tiden fastholdt, at Yahoo var mere værd end de godt 200 milliarder kroner, som Microsoft bød.

Og noget er der måske om snakken, da Microsoft altså bød 21 procent mere i januar 2007, hvilket ville have bragt den samlede købspris op på omkring 240 milliarder kroner.

Yahoos tilbud blev dog ikke forhandlet, da Jerry Yang brugte sin magt til at ”forsinke, afvise at forhandle og opsætte blokeringer for Microsofts tilbud”, lyder anklagen fra de vrede aktionærer.

Ægteskabet mellem Microsoft og Yahoo er dog endnu ikke lagt fuldstændig på is, da rigmanden Carl Icahn og en stribe samarbejdspartnere i ro og mag har opkøbt millioner af aktier i Yahoo.

Det sker som led i forberedelserne til Icahns forsøg på at overtage Yahoo med det erklærede mål at vælte bestyrelsen og dernæst sælge Yahoo til Microsoft og høste gevinsten.

Annonceindlæg fra Computerworld

Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-konsulent til VMware server

Københavnsområdet

PensionDanmark

AI Engineer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos