It-krak udsætter børs-åbning for tredje gang

Tre gange har Nasdaq OMX i løbet af tirsdag udskudt handelsstarten på de nordiske børser.

Artikel top billede

Nasdaq OMX, der driver de nordiske børser, udsætter nu igen tirsdagens markedsstart i de nordiske lande som følge af et massivt it-nedbrud.

I første omgang udskød Nasdaq OMX til morgen handelsstarten til klokken 12.00.

Men kort før fristen blev starten så udsat til klokken 13.30.

Nu satser firmaet bag de nordiske børser på at have systemet under kontrol klokken 14.30.

Problemerne begyndte allerede mandag, da en planlagt opdatering af det fællesnordiske handelssystem Saxess gik galt.

Resultatet blev, at kunderne ikke kunne logge på børsernes handelssystem.

Arbejdet med at genetablere funktionen betød omkring 45 minutters tabt handelstid for de handlende.

Tirsdag morgen forsøgte Nasdaq OMX at implementere en såkaldt work-around som skulle rette op på problemerne. Men implementeringen gik galt, og handelsstarten blev udsat til middag og senere til klokken 13.30.

Kort efter fristen udløb, meddelte Nasdaq OMX imidlertid, at handelsstarten er udsat til klokken 14.30.

Det bekræfter Carl Norell, der er pressemedarbejder hos Nasdaq OMX i Sverige.

"Vores vurdering er nu, at markedet vil åbne klokken 14.30," siger han.

Årsagen til problemerne er stadig at kunderne ikke er i stand til at logge på handelssystemerne eller i bedste fald opnår meget langsom forbindelse.

"Vi arbejder meget hårdt på at få løst problemerne og få markedet op at køre igen," siger Carl Norell.

Opdateret
Handelen på Nasdaq OMX, Københavns Fondsbørs, var igang igen klokken 14.30

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

    Gutzon D. Børglum

    Netip A/S

    T-Systems har pr. 17. august 2026 ansat Anders Christensen som Head of Digital. Anders skal især beskæftige sig med at rådgive kunder om T-Systems digitale portefølje, inkl. kunstig intelligens løsninger og services. Anders kommer fra en stilling som Senior Director, Sovereign Services hos TDC Erhverv. Anders har tidligere beskæftiget sig med at rådgive om infrastruktur platforme og digitale løsninger, som giver en reel forretningsværdi. Nyt job

    Anders Christensen

    T-Systems