Artikel top billede

Cisco-kronprins går til konkurrenten

Den tidligere næstkommanderende i Cisco overtager tømmerne i Avaya.

Computerworld News Service: Efter at have sluttet sig til Silver Lake, et privat firma i Menlo Park, Californien, har Charles Giancarlo, den tidligere nummer to, vicechef og udviklingsleder i Cisco Systems, netop indtaget førerpladsen hos Avaya, som firmaets nye direktør.

Giancarlo har midlertidigt overtaget stillingen i stedet for Lou D'Ambrosio, Avayas tidligere direktør, som ifølge firmaet er trådt tilbage af helbredsmæssige årsager.

I mellemtiden arbejder firmaet med Heidrick & Struggles, et rekrutteringsfirma, på at finde en permanent afløser for D'Ambrosio, som stadig vil beholde en rådgivende rolle i firmaet, siger Avaya.

Selvom Giancarlo ikke selv kunne kommentere nyheden, siger en kilde tæt på Avaya Canada, at han ikke har planer om at blive længe i stillingen, og at hans udfyldelse af denne rolle ikke vil få direkte betydning for Avayas canadiske forretninger. Når en afløser er fundet, fortsætter Giancarlo, ifølge kilden, som ledende partner i Silver Lake.

Da Giancarlo opsagde sin stilling hos Cisco i december sidste år, var det for at “søge nye professionelle muligheder”. Derefter blev han chef for Silver Lake, som sidste år havde fået aktier i Avaya.

Jon Arnold, analytiker hos J Arnold & Associates, et analysefirma fra Toronto, siger, at Giancarlos fratræden fra Cisco sidste år har givet ham en enestående karrieremulighed hos Avaya.

"Han var en af de mest kendte og mest populære fyre i Cisco, og at han fratræder må anses for at være et stort midlertidigt tab for Cisco,” siger Arnold.

“Jeg tror, at hans bevæggrunde for at forlade Cisco, er at han karrieremæssigt ikke rigtigt kunne avancere yderligere i det firma. Han var andenmanden ved siden af John Chambers, Ciscos bestyrelsesformand og chef, og det er ret sikkert, at John ikke har i sinde at gå af inden for en overskuelig fremtid. Arnold er sikker på, at Giancarlos tidligere erfaring og viden om Ciscos forretningsgange og strategi, vil være en fordel for Avaya, som altid har været en af Ciscos konkurrenter. Hans store viden om Cisco og selskabets produkter vil kunne give Avaya større magt til at konkurrere og til yderligere at opgradere deres løsninger," tilføjer Arnold.

Kan angribe Cisco

På grund af Avayas lange historie på telekom- og stemmestyringsområdet, har firmaet nu ovenikøbet muligheden for at udkonkurrere Cisco og dermed gøre Avaya til en mere stærk spiller på markedet.

"Når dit firma ligger på andenpladsen, og du kæmper for livet, er det aldrig en dårlig idé at få fat i den andenbedste fyr fra det bedste firma”, siger Arnold.

“Det drejer sig i virkeligheden om, at de får Charlie på deres hold og ikke på Ciscos, fordi han tilfører Avaya så meget viden.”

Af øvrige nyheder kunne Avaya i onsdags meddele, at Jeremy Butt bliever firmaets nye vicedirektør. Før han kom til Avaya, var Butt vicedirektør for de verdensomspændende kanaler hos Motorola. I lighed med Giancarlo, havde Butt også en ledende rolle hos Cisco.

"Jeg er overbevist om, at Avaya står klar med en overordnet plan i ærmet”, siger Arnold. “Kanalen er lige så vigtig som teknologierne, så det at de tager et så stort skridt for at fremme deres kanal, er store sager”, tilføjer han.

Oversat af Alex Zichau Hertz




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere