Teledirektør: Myndighederne beder om loggede data

Den danske overvågningslov er blevet kritiseret for at være ineffektiv, men det afholder ikke de danske myndigheder fra at bruge den, oplyser Ib Tholstrup, direktør for Telekommunikationsindustrien.

Artikel top billede

(Foto: Mikael Rieck freelance)

Den danske overvågningslov er blevet kritiseret for at være ineffektiv. Men ikke destmindre får myndighederne med loven i hånden adgang til teleskabernes loggede data.

Tidligere har det ikke været muligt at få oplysninger om myndighedernes brug af loven, men nu bekræfter Ib Tholstrup, direktør for Telekommunikationsindustrien i Danmark overfor Computer-world, at loven bliver brugt af myndighederne.

"Myndighederne har henvendt sig til teleselskaberne for at få adgang til loggede data. Det er naturligvis ikke noget, som jeg har fuldt kendskab til, men det er mit indtryk, at det bliver gjort i et begrænset omfang," siger Ib Tholstrup.

Han tilføjer, at han hverken kan eller vil give flere oplysninger om, hvor ofte myndighederne henvender sig for at få adgang til data indsamlet med henvisning til logningsbekendtgørelsen.

Tidliger PET-chef: Ikke overraskende
Logningsbekendtgørelsen trådte i kraft 15. september 2007 og er lige siden blevet mødt af heftig kritik fra it-branchen. Men en af lovens hårdeste kritikere er den tidligere operative chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen.

Han har tidligere sagt, at logningsbekendtgørelsen er "hullet som en si" og er udtryk for "nyttesløs signalpolitik".

Trods det er han ikke overrasket over, at myndighederne har anvendt lovgivningen i løbet af de næsten 10 måneder, den har eksisteret.

"Det overrasker mig slet ikke, at loven bliver brugt i praksis. Loven er ikke særlig effektiv, men den kan stadig tilvejebringe data med værdi for efterforskningen. Problemet er blot, at loven er så let at omgå, at terrorister med bare et minimum af omløb i hovedet ikke bliver fældet af den," siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Siden den danske logningsbekendtgørelse er trådt i kraft, har Sverige Riksdag vedtaget en overlågningslov, der er endnu mere omfattende end den danske. Og den svenske lovgivning kan også bruges til at overvåge danske internetbrugere.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

    I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S