Yahoo/Google-aftale kan sende annoncepriser i vejret

Samarbejdet mellem Yahoo og Google kan presse annoncepriserne i vejret med 22 procent, hævder firmaet SearchIgnite.

Artikel top billede

Yahoo's annonceaftale med Google kan føre til en gennemsnitlig stigning i annoncepriserne hos Yahoo på 22 procent.

Det hævder firmaet SearchIgnite, der sælger teknologi til søgebaseret markedsføring, i en ny rapport.

"Aftalen indeholder økonomiske fordele for både Yahoo og Google, men annoncørerne bør være opmærksomme på, at aftalen kan få betydelig indflydelse på deres markedsføring. De fleste annoncører vil opleve, at deres annoncer hos Yahoo vil stige," siger SearchIgnites præsident Roger Barnette ifølge it-mediet CNET

De to søgemaskiners samarbejde indebærer, at Google får mulighed for at køre en del af sine annoncer hos Yahoo.

Aftalen forventes ifølge Yahoo at have et omsætnings-potentiale på omkring fire milliarder kroner.

Specifikke søgninger bliver dyrere

Yahoo har ifølge CNET meddelt, at de først og fremmest vil bruge samarbejdet i forbindelse med søgninger, der er meget specifikke, men ikke forekommer så ofte - de såkaldte 'tail terms'.

SearchIgnites undersøgelse viser, at Google i gennemsnit tager 22 procent mere end Yahoo for 'tail term-annoncer'.

Såfrem Yahoo vælger at placere Googles annoncer, hvor der skabes højest profit, vil det ifølge SearchIgnite føre til højere profit for annoncørerne.

Det er en oplysning, der kan vise sig at være vand på Microsofts mølle. Senest har Microsoft skudt med skarpt mod samarbejdet mellem Yahoo og Google, som ifølge software-giganten svækker konkurrencen og skaber monopolagtige tilstande.

Microsoft-chefer har tidligere hævdet, at Yahoo's administrerende direktør Jerry Yang på et møde mellem de to firmaer, har givet udtryk for, at en aftale mellem Yahoo og Google vil skabe en monopol-lignende tilstande på markedet for søgemaskiner.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura