Undersøgelse: Microsoft sætter OpenOffice til vægs

En dansk brugerundersøgelse viser, at den gratis kontorpakke OpenOffice får baghjul af Microsoft Office, når det kommer til funktionalitet, brugervenlighed og samarbejdsmuligheder.

Artikel top billede

Du får bedre funktionalitet, brugervenlighed og samarbejdsfunktioner for pengene, når du vælger at investere tusindevis af kroner i Microsofts Office-pakke frem for det gratis alternativ OpenOffice.

Det er i hvert fald oplevelsen blandt de ansatte på Århus Sygehus, Center for Psykiatrisk Forskning og Psykiatrien i Århus.

Det er Jens Hørlück, lektor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, der har undersøgt oplevelsen af OpenOffice og Microsoft Office.

Og han er ikke overrasket over resultatet.

"Undersøgelsens resultat er udtryk for, at der er opstået en kultur, hvor computerbrugerne har vænnet sig til Microsoft Office. I dag tager alle brugere det for givet, at de kan sende og modtage filer i Microsofts standardformater," siger Jens Hørlück.

OpenOffice understøtter ganske vist Microsoft-formatet .doc, men ikke det nye docx-format. Desuden vil Microsoft først fra april begynde at understøtte OpenOffices formater.

Undersøgelsen er foretaget blandt i alt 188 ansatte, hvor af en stor del ikke er it-kyndige.

De medvirkende i undersøgelsen er blandt andet blevet spurgt om, hvor godt kontorprogrammerne understøtter deres arbejde, hvor lette programmerne er at lære, hvor forståeligt sproget er, og hvor let det er at udveksle dokumenter med personer uden for organisationen.

På alle de nævnte punkter opleves Microsoft Office bedre end OpenOffice.

Forsvar: Open Office kræver tilvænning

Leif Lodahl er talsmand for OpenOffice-fællesskabet i Danmark.

Han medgiver, at brugerne kan opleve gener, hvis de udveksler dokumenter med personer, der ikke bruger OpenOffice.

Han kender ikke den aktuelle undersøgelse, men påpeger, at det kan tage tid at vænne sig til OpenOffice.

"Microsofts indretning ligger meget dybt i os. Vi får nærmest Office-pakken ind med modermælken, og derfor kan det være forvirrende, at tingene ikke altid hedder helt det samme i OpenOffice. Men set i forhold til de store besparelser i licensudgifter vil det i mange tilfælde være en god forretning at skifte til OpenOffice," siger Leif Lodahl.

Jens Hørlück er dog lidt mere forbeholden i sin anbefaling.

Han opfordrer virksomheder til at tænke sig om en ekstra gang, før de kaster sig over OpenOffice, hvis ikke de har en tilstrækkelig stor organisation.

"Hvis ikke de enkelte medarbejdere har de nødvendige it-kompetencer, bør der være en organisation, der er stor nok til at understøtte medarbejderne," siger Jens Hørlück.

Han mener, at organisationen eksempelvis bør give de ansatte en hurtig og simpel mulighed for at konvertere dokumenter, der ikke kan læses af OpenOffice.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

Christian Homann

Netip A/S

VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

Kelly Lyng Luvigsen

VisionBird

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

Benjamin Terp

Netip A/S

Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

Morten Plannthin Lund

Industriens Pension