DotDK-støtten kritiseret sønder og sammen af DIFO

DK Hostmaster har kigget konkurrenten dotDK's støtteliste igennem. Kun en støtteforening lever op til kravet om bred repræsentation, mener DK Hostmaster.

Artikel top billede

Administratoren af det danske .dk-domæne, DK Hostmasters moderselskab DIFO, har i dag afgivet sine bemærkninger til IT- og Telestyrelsen angående konkurrenten dotDK's støtteforeninger.

Og der bliver ikke lagt fingrene imellem i DIFO's bemærkninger.

DIFO kvalificerer kun Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) til at opfylde kravet om en bred repræsentation og støtte.

FDIM repræsenterer de professionelle brugere og DotDK mangler derfor i DK Hostmasters optik i alt tre støtter, der skal komme fra segmenterne 'Private Brugere' samt 'Internet-branchen'.

Private virksomheder duer ikke

16 ud af de oprindelige støtteerklæringer dømmes helt ude, fordi de kommer fra private virksomheder, "der alene kan repræsentere egne interesser."

Derudover påpeger DIFO, at fem af disse støtteerklæringer er indsendt efter fristens udløb 26. august.

Tilbage står altså ni foreninger, hvoraf flere har trukket sig efter deadline.

Bortset fra FDIM bortdømmer DIFO resten med henvisning til, at de er ubetydelige eller ikke har nok medlemmer til være en indflydelsesrig organisation.

DotDK taber på Facebook

Billedet med de private brugere er ikke anderledes. DK Hostmaster henviser blandt andet til konkurrenternes Facebook-sider, hvor DIFO har 2.846 medlemmer mod dotDK's 108 støtter.

"Efter vor gennemgang af det materiale, der ligger i sagen, herunder de indsendte støtteerklæringer, har IT- og Telestyrelsen ikke grundlag for at lade Afilias og dotDK overtage .dk-administrationen," lyder det i en pressemeddelelse fra formand Mads Bryde Andersen fra DK Hostmaster moderselskab, DIFO.

Nu har IT- og Telestyrelsen 10 dage til at tygge sig gennem DIFO's/DK Hostmasters høringssvar, hvorefter dotDK har fået stillet nogle dage til rådighed til at tage til genmæle.

Først derefter vil det blive afgjort, hvem der skal administrere det danske internet fra 1. februar 2009.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S