Politikere ignorerer politiets tele-misbrug

Christiansborg-politikere har ingen kommentarer til, at politiet fra tid til anden prøver at tiltuske sig ulovlige oplysninger hos teleselskaberne. Kun SF vil have justitsministeren på banen.

Artikel top billede

Flere danske retsordførere har ikke ønsket at kommentere, hvordan det kan være muligt, at politiet kontakter teleselskaberne uden dommerkendelse eller anden bemyndigelse for at få udleveret fortrolige data-oplysninger om danskerne.

Selvom it-advokaten Martin von Haller Grønbæk kalder politiets fremgangsmåde for embedsmisbrug og ulovlig, synes det ikke at bide på politikerne på Christiansborg.

Kun SF's retspolitiske ordfører, Anne Baastrup, tager for alvor bladet fra munden.

Hun ønsker at få justitsminister Brian Mikkelsen (K) til at præcisere overfor politikredsene, at den slags historier er skadelige for politiets renommé og derfor slet ikke bør finde sted.

"Politiet har mange muligheder for at bruge 'øjemed' som grundlag, og det må være nok, hvis det haster," skriver Anne Baastrup i en mail til Computerworld.

Begrebet 'øjemed' benyttes i de sager, hvor politiet ikke kan vente med at indhente dommerkendelse, men udleveringen af data skal ske her og nu for ikke at forspilde chancen for øjeblikkelig indgriben mod en forbrydelse.

Politiet skal følge reglerne

De retspolitiske ordførere fra Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokraterne er helt tavse om politiets embedsmisbrug, mens De Konservatives retspolitiske ordfører, Tom Behnke, er forholdsvis fåmælt om situationen.

"Ligesom alle andre myndigheder og personer, skal også politiet overholde landets lovgivning," skriver han i en mail til Computerworld.

Han ønsker ikke at besvare spørgsmålet om, hvad konsekvensen bør være, når politiet prøver at indhente data på ulovlig vis.

Politiet hævder selv, at det ikke henvender sig til teleselskaberne uden dommerkendelse bortset fra i hastesager eller i selvmordssager.

Selvmordssagerne er i en kategori for sig, da de ikke kræver nogen form for dommerkendelse eller efterfølgende retssag for at få udleveret tele-oplysningerne.

Teleselskabet Telia har ellers bekræftet, at politiet henvender sig med uautoriserede henvendelser i flere tilfælde.

"Det hænder jo af og til, at en lokal vicesherif bliver grebet af en opklarings-iver og kontakter os på et grundlag, som vi ikke finder tilstrækkeligt. Og det fortæller vi ham så," siger Telias juridiske direktør, Jens Ottosen-Støtt.

TDC's telechef Mogens Ritsholm har peget på, at de uautoriserede henvendelser især er begyndt at dukke op efter politireformen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Bluecircle

    Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

    Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen