Artikel top billede

"Vi er særdeles tilfredse med den udvikling, vi gennemgår i disse år," siger John Skovbro Thomas, administrerende direktør, EET Nordic.

EET fremviser pænt overskud

Fint år med overskud for it-distributøren EET Nordic.

EET Nordic Group har netop offentliggjort årsregnskabet for 2007/08, og firmaet har øget driftsresultatet til 31,6 millioner kroner.

I regnskabsåret 2005/06 omsatte EET for trekvart milliard kroner og nåede et overskud på godt fem millioner kroner.

Driftsresultatet lå dengang på 26,5 millioner.

Administrerende koncerndirektør John Skovbro Thomas er glad for resultatet og fortæller, at virksomhedens fremgang i stigende grad kan tilskrives bedre it.

"Vi har gennem de seneste år udviklet vores infrastruktur, og netop rundet de magiske 50 procent på antallet af de ordrer, der afgives elektronisk," udtaler han i en pressemeddelelse.

Succes skyldes opkøb

It-distributøren har ligeledes gennemført opkøb af flere virksomheder som led i en strategi om at brede forretningen ud over landets grænser.

"Igennem de seneste 18 måneder har vi tilkøbt virksomheder og har åbnet salgskontorer i yderligere 4 lande. Frem for alt er den strategiske udvikling og væksten gennemført på en måde, der har sikret, at koncernens positive resultatudvikling har kunnet videreføres," udtaler bestyrelsesformand Erik Balleby Jensen.

2007/08 er EET Nordic Group A/S' første hele regnskabsår, idet selskabet blev stiftet den 17. april 2007 og efterfølgende erhvervede aktiemajoriteten i EET Nordic A/S.

Nye venner

Udover at købe op har EET Nordic koncernen gennem det seneste regnskabsår indgået en lang række nye distributionskontrakter med blandt andet Synology, MicroScreen, Garmin og IO Gear.

Koncernen har i dag 20.000 købende kunder, og i regnskabsåret 2007/2008 blev der ekspederet 300.000 ordrer.

EET Nordic koncernen har i dag 180 ansatte fordelt på selskaberne i 13 lande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere