Fire projekter der til sammen koster 601 millioner kroner mere end ventet. Totalpris cirka 1,7 milliarder kroner.
Budgetter, som eksploderer og bliver 25, 60 eller 400 procent højere, end de allerførste forventninger.
Projekterne skal tune Danmark til effektiv offentlig service, men er alle forsinkede i år snarere end måneder.
Det indtryk står tilbage, når man ser på nogle af de største it-projekter i forskellige dele af det offentlige.
For eksempel er Skats systemmodernisering for tiden uden slutdato, efter Skat valgte at opsige en kontrakt med leverandøren IBM.
Den digitale tinglysning er gang på gang blevet udskudt, og medarbejdere på projektet, som var blevet opsagt, er blevet lokket til at blive i jobbet i længere tid.
Beslutningen om, at politiet skulle have et nyt sagsbehandlingssystem, blev truffet i 2004, men en langsom beslutningsproces, og forsinkelser undervejs gør, at systemet først rulles ud i slutningen af i år.
Alle projekterne koster skatteyderne store beløb, og skulle egentlig spare det offentlige penge og give en mere effektiv administration.
Skatteminister Kristian Jensen (V) sidder med ansvaret for nogle af de største it-projekter i staten og er senest blevet den politisk ansvarlige for Statens It. Dermed står han ofte for skud, når kritikken for eksempel rammer eIndkomstregisteret.
Han erkender, at der er problemer med at lave nøjagtige beregninger på projekterne, men han nægter at skulle holdes op på de allerførste beregninger, der ofte kræver yderligere undersøgelser.
"Vi skal have lov til at undersøge sagen nærmere, Derfor er det skrevet ind i forslagene, at der vil komme yderligere udgifter. Hvis du tager udgangspunkt i den første beregning, så er det man får de høje procenttal," siger Kristian Jensen.
Han peger på, at det ikke er simple projekter, der er tale om, når hele Skats systemportefølje skal moderniseres.
"Det her er ikke ting, du kan tage ned fra hylderne. De skal tilpasses de nye teknologier og lovgivning, der kommer. Det er det, der er vores udfordring," siger skatteministeren.
Kristian Jensen mener, at der også er en anden side af sagen, og han mener, at pressen beskriver sagerne ensidigt. Han forklarer, at der samtidig med de større udgifter oftest også bliver større besparelser.
"Hvad nu hvis det bliver dobbelt så lukrativt, så besparelsen også bliver dobbelt så stor? Der er journalister dovne og skriver den nemme historie om udgifterne."
Dårlige beregninger
Selv om skatteministeren nægter at anerkende en udregning, som tager udgangspunkt i de første estimater på et projekt, erkender han, at der er problemer med at holde udgifterne til de store projekter inden for de rammer, som bliver udstukket, når de begynder.
Beregningerne, som både kan komme fra ministerierne selv, og også ofte har været en tur forbi Den Digitale Taskforce i Finansministeriet, er ikke gode nok.
"Jeg synes ikke, at det er tilfredsstillende, hvad vi får forelagt. Jeg er helt klar på at undersøge, om vi kan gøre det bedre. Det skal vi drøfte med de ministerier, som vi arbejder sammen med," siger ministeren og tilføjer, at Finansministeriet spiller en stor rolle i de større digitaliseringsprojekter.
Den kritik sigter direkte på Finansministeriet og Den Digitale Taskforce. Finansministeriet har dog svar på rede hånd. I dag offentliggør ministeriet, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal foreslå løsninger, der kan stramme op på it-styringen. Et initiativ, der kommer, kort efter Rigsrevisionen i december offentliggjorde en beretning om it-projekter i staten.
Billedet af de ustyrlige it-projekter hænger ikke kun sammen med de allerstørste af statens projekter.
I beretningen fra Rigsrevisionen hedder det, at beslutningsgrundlaget for de fem digitaliseringsprojekter, som revisionen har undersøgt, i flere tilfælde ikke var fyldestgørende.
Dårlig styring
Blandt de projekter, som Rigsrevisionen har undersøgt, er portalen Virk, Elektronisk Lovtidende og et projekt i Kort & Matrikelstyrelsen.
Rigsrevisionen konkluderer, at hverken beslutningsgrundlaget eller styringen af projekterne var god nok. Styringen levede ikke i alle tilfælde op til begrebet god projektstyring, og projektmålene var ikke tilstrækkeligt klare.
Statsrevisorerne vurderer, at der er et væsentligt rum for forbedring i styring og implementering af de statslige institutioners digitaliseringsprojekter.
Endelig konstater revisionen, at institutionerne i flere tilfælde har undladt at følge de råd og vejledninger, som findes i en lang række nationale digitaliseringsværktøjer, som blandt andet er stillet til rådighed af Den Digitale Taskforce, IT- og Telestyrelsen og Finansministeriet.
Statsrevisorerne pointerer, at styring er vigtig, da der historisk set er eksempler på statslige projekter, som er blevet dyrere, forsinkede og har fungeret ringere end forventet, men erkender, at de statslige digitaliseringsprojekter ofte er omfattende.
