Log ind
Publiceret d. 21. januar 2009 kl. 10.00
| 
ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Det er tankevækkende, at Berlingske fejrede sit 250 års jubilæum med pomp, pragt og festfyrværkeri. Avisen havde et historisk højt overskud, et kæmpe oplag og selvtilliden var på alle måder i top.
Berlingske med Scherfig i ledelsen så sig selv som vogteren af mangfoldigheden inden for dansk dagspresse og købte op både lokalt og regionalt, hvor der var skrantende dagblade, der trængte til en hånd.
At der ikke kun var altruistiske motiver bag, er naturligvis klart, men der er ingen tvivl om, at mangfoldigheden var et vigtigt parameter for Scherfig, og de store overskud, som Berlingske generede i de år, kom hele branchen til gode.
Det var da også Berlingske, der samlede hele branchen i portalerne Jobzonen, Bilzonen og Boligzonen, som under Mette Bove-Nielsens kyndige ledelse i dag er blevet danskernes foretrukkende sted at søge henholdsvis job, bil og bolig.
Tæret på ledelsen og egenkapitalen
Siden da er avisen solgt to gange, og det har tæret på ledelsen og medarbejdere og ikke mindst på egenkapitalen.
Berlingske ejer ikke engang sine egne bygninger længere. At drive medievirksomheder er nemlig ikke mere en profitabel forretning.
Som jeg også skrev i min sidste klumme, så lider medierne i disse dage, og ingen mere end dagbladene.
I USA er de hæderkronede aviser Chicago Tribune og LA Times lukningstruede, og for tiden er 30 aviser til salg i USA. Den spektakulære konkurs i Tribune Group, der ejer Los Angeles Times og Chicago Tribune, har rejst spørgsmålet i hele branchen om printaviserne overhovedet har en fremtid?
Når man kigger rundt i verden, er billedet mange steder det samme. Medierne er virkelig under pres, ikke mindst fordi nyheder er blevet et gode, som læserne ikke længere er parate til at betale for.
Fortsættes ...
|
