Milliard på spil i kriseramt dansk bredbåndsselskab

Investeringer for op mod en milliard kroner var ikke nok til at MidtVest Bredbånd kunne undgå betalingsstandsning. Formand fortryder finansieringsform.

Artikel top billede

Det kriseramte bredbåndsselskab MidtVest Bredbånd gik i betalingsstandsning, fordi bankerne smækkede kassen i.

Nu fortæller formanden for virksomhedens bestyrelse, Flemming Poulsen - som er direktør i en af ejervirksomhederne NOE - at problemerne bunder i, at efterspørgslen efter fiber er kommet langsommere i gang end ventet, og at MidtVest Bredbånd har valgt en forkert finansieringsform.

Formanden har siden virksomheden gik i betalingsstandsning forrige fredag arbejdet på at bringe MidtVest Bredbånd ud af krisen.

Flemming Poulsen vil ikke sige meget om de løsningsmodeller, der arbejdes med.

"Det kan jeg ikke udtale mig om. Vi drøfter situationen med forskellige mennesker, og jeg kan ikke indikere, hvad vi vil gøre. Ejerne har bedt mig om at få forelagt de muligheder, der er, og jeg kan ikke sige, hvilken retning vi går i," lyder det fra formanden.

"Vi holder møder med en bred kreds," siger Flemming Poulsen.

Milliard investeret

Ifølge formanden har ejerkredsen og MidtVest Bredbånd brugt op mod en milliard kroner på at nedlægge bredbånd.

MidtVest Bredbånd har investeret 600 millioner kroner i netværk, mens elselskaberne i ejerkredsen har investeret det resterende.

Flemming Poulsen mener, at hovedårsagen til problemerne er finanskrisen, men kan i tilbageblik godt pege på flere beslutninger, som har været med til at føre til betalingsstandsningen.

"Betalingsstandsningen er forårsaget af finanskrisen og bankerne, der pinedød skal have trukket noget likviditet hjem," siger Flemming Poulsen.

"Hvis jeg skulle tilbage og sige, hvor er det jeg begik fejlen, så er svaret noget i retning af, at MidtVest Breebånd i højere grad burde have anvendt en længere tidsplan. Kabler er et meget langsigtet forbrugsgode. Der kommer kunder, men de kommer knap så massivt, som vi havde troet. Vi har endnu ikke set et øget behov for fiber drevet af nye tjenester. Så salget af høje hastigheder og tillægsydelser har skuffet i forhold til de oprindelige forventninger," siger Flemming Poulsen.

Men det er ikke kun manglende efterspørgsel, der har skubbet MidtVest Bredbånd ud i krisen.

Leasing sårbar for krise

"Den største fejl er, at vi ikke har anvendt en mere langsigtet finansieringsform, måske obligationer. Men vi har baseret os på kortsigtet bankfinansiering, fordi det var meget nemmere og mere fleksibelt," siger formanden.

MidtVest Bredbånd har desuden finansieret en del aktivt udstyr via leasing og det har eksponeret virksomheden endnu mere for finanskrisen.

"Det kan man godt sige," lyder det kort fra formanden, som dog ikke mener, at der var grund til at stille spørgsmålstegn ved modellen, da man valgte den.

"Vi har ikke set leasingmodellen som noget odiøst. Den er over årene blevet meget anvendt i alle grene af erhvervslivet. Det var et spørgsmål om, hvordan vi skulle finansiere udbygningen, og det er en populær måde at gøre det på," siger han.

Med hensyn til værdierne i MidtVest Bredbånd forklarer formanden, at mens ejerselskaberne altså sidder på det direkte accesnet ude lokalt, så ejer MidtVest Bredbånd det overordnede net. En del af det tekniske udstyr er leaset, men langt fra det hele.

"Der er ikke leaset udstyr, som er gravet ned i jorden. Og det er ikke alt, der står over jorden, som er leaset," siger han.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect