Leder: Historisk chance for fiber til folket

Computerworld mener: Service og indhold på fibernettet skal i udbud, så der for alvor kan vokse en digital serviceindustri frem. Det nytter ikke at holde op med at investere og udvikle sin infrastruktur.

Artikel top billede

Sammenbruddet i MidtVest Bredbånd illustrerer med al ønskelig tydelighed, hvor svært det er at gøre infrastruktur til forretning.

Men lad os vende den på hovedet, gribe skovlene og gøre udrulningen af fiber til de danske hjem til et beskæftigelses­projekt midt i en økonomisk vinter, der kun synes at strenges.

Når det økonomiske tøbrud så sætter ind, bliver denne infrastrukturinvestering en løftestang, der kan fastholde Danmarks position som verdens førende it-nation, skabe nye digitale vækstindustrier og sænke prisen på velfærd.

El-selskabernes hede fiberdrømme går netop ud på at rulle fiber ud til alle danske hjem. Foreløbig har de brugt 7,5 milliarder kroner og er efter egen vurdering nået halvvejs under intens debat.

Debat om disse kundeejede foretagenders ret til at bruge penge på den slags investeringer i direkte konkurrence med teleindustriens oligarker - altså de gamle monopolselskaber - der jo i Norden har fået kobbernettet til selv den ødest beliggende spejderhytte med sig i vuggegave fra de første teleliberaliseringer for snart 13 år siden.

Lige nu har Mor Danmark husholdningspungen fremme og lader milliarderne rulle til bankredningsplaner. Øvelser, som er helt nødvendige, men som sandsynligvis skal følges op af en eller flere pakker til at stimulere økonomien, og her kunne et nationalt fiberkompromis komme ind i billedet.

Et kompromis, der altså både skaber arbejdspladser over hele landet her og nu og digitaliseringsværdi i mange år fremover.

Så lad os slå ud med armene og købe for 7,5 milliarder kroner fibernet af el-selskaberne, der så kan bruge pengene til at dele sol og vind lige i stedet. Herefter fordobler vi beløbet og gør arbejdet færdigt.

Kun fantasien sætter grænser

Ja, vi kan tredoble beløbet og være tæt på at levere fri fiber til alle danske hjem. Vi vil stadig kun lige nå op på de 32 milliarder kroner, som broen over Fermern Bælt efter de nuværende beregninger kommer til at koste.

Det nye nationale fibernet skal så ejes og drives af et selskab på samme måde som jernbanen drives af Banedanmark og el- samt naturgasnettene af Energinet.dk. Offentligt eller privat drevet alt afhængig af politisk temperament.

Men af jernbanen skal vi lære, at det ikke nytter noget at holde op med at investere og udvikle sin infrastruktur. Resultatet af mere end 30 års misrøgt af den danske jernbane har netop ført til, at denne infrastruktur næsten dagligt mister værdi og derfor ikke skabe nok udvikling i samfundet.

Service og indhold på fibernettet skal i udbud på lige og fair vilkår, så der for alvor kan vokse en digital serviceindustri frem. En industri der sammen med brugerne over de næste 30 år kan betale investeringen i fibernettet.

TDC vil stadig have kobbernettet, som i mange år vil være af stor værdi for teleoligarken. Men nu har vi én gang solgt kobberet i troen på, at nye access-løsninger var lige om hjørnet, mens virkeligheden har vist sig hele tiden at åbne nye teknologiske muligheder med kobberet. Og alt ­andet lige vil to konkurrerende access-­systemer da kun være en fordel i digitaliseringen af Danmark.

For der er så mange digitale muligheder fra telemedicin og velfærdsydelser over borgerservice samt uddannelse til underholdning og indkøb, at det kun er fantasien, der sætter grænsen. Men vi er nødt til at acceptere, at der er behov for infrastruktur­investeringer lige nu og en ordentlige ledelses- og vedligeholdelsesmodel i al fremtid for denne struktur.

Derfor er der desværre nok også grund til pessimisme, fordi der næppe er politisk mod til nytænkning, når de økonomiske redningspakker skal sættes sammen.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S