Cisco og EMC udbygger strategisk alliance

Cisco og EMC udbygger deres samarbejde. Kampen om markedsandele på datacenter-markedet spidser til.

Artikel top billede

Oprustning hos it-stormagterne har nu ført til et udvidet samarbejde mellem EMC og Cisco. Fotokilde: Wikipedia

De store it-koncerner står i kø for at samarbejde for tiden.

Nu melder de to giganter Cisco og EMC sig på banen. De to koncerner vil udvikle, hvad de kalder for "fremtidens virtuelle datacenter".

Det er især det voksende marked for cloud computing, som alliancen har tænkt sig at erobre.

"Virtualisering er en kerneteknologi, der vil gøre det muligt for cloud computing at udbrede sig," lyder det fra Joe Tucci, administrerende direktør for EMC.

"Cisco vil kunne tilbyde intelligente netværk og produkter og senest Cisco Unified Computing System. Samtidig vil vi i EMC kunne tilbyde en ledende position inden for it-infrastruktur på software og hardware-området."

Oprustning hos it-stormagterne

"EMC er kendt for at udvikle infrastruktur på nettet, og vi har en masse servere samt software, der gør, at it-administratorer med et klik kan flytte applikationer fra et sted til et andet på et splitsekund," siger Niels Astor, produktchef for EMC i Danmark.

"Det, der er essentielt i aftalen, er VMware, hvor EMC ejer 75 procent. VMware leverer software, der let kan flytte data fra en intern cloud til en ekstern cloud. Det er især nogle af de teknologier, hvor vi ser en fælles vision om fremtidens datacenter," siger Niels Astor.

For blot få dage siden annoncerede IBM, at firmaet har tænkt sig at købe Sun. Det ses som et forsøg på at købe sig til mere ildkraft i datacenter-krigen.

EMC bedyrer dog, at annonceringen af samarbejdet med Cisco kommer som følge af IBM's udmelding.

"Det er rent tilfældigt, at det blev annonceret på nogenlunde samme tidspunkt. Der er tale om to parallelle forløb," siger Niels Astor.

Ingen panik hos konkurrenterne

Det virker som om, at opkøb og alliancer er vejen frem for at være foran konkurrenterne i en fremtidig krig om cloud computing-markedet. Men hos Hewlett-Packard er man ikke bange for konkurrenterne, der har oprustet.

"Hewlett-Packard er en af de største udbydere på dataserver-markedet. Vi sidder på 75 procent af det blade-server marked, som Cisco vil ind på i Danmark," siger Karl Hansen, produktchef for servere i Danmark.

"Det er mere på grund af Hewlett-Packards stærke position på markedet og det voksende marked på området, at de andre går ind med udvidede alliancer. Egentligt minder Ciscos nuværende indsats på området meget om vores Adaptive Infrastructure-lancering for tre til fire år siden," siger han.,

Wall Street Journal skriver også, at Sun gerne ville have set Hewlett-Packard som en mulig opkøber snarere end IBM.

Det virker heller ikke som om, at man i EMC har udelukket at samarbejde med andre parter end Cisco.

"Vi vil stadigvæk i fremtiden samarbejde med andre spillere på markedet," siger Niels Astor, produktchef i EMC Danmark.

Læses lige nu

    Zealand Business College

    Faglig teamleder til IT Drift & Support

    Region Sjælland

    Patent- og Varemærkestyrelsen

    Infrastrukturspecialist

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S