Blev du snydt af it-mediernes løgn og latin?

En ansigts-styret browser, Gnome og Linux-kernen på .Net, open source-version af DOS og mange flere. En avis skifter til Twitter. Få en gennemgang af dagens it-relaterede løgnehistorier.

Artikel top billede

(Foto: Steve Woods)

Traditionen tro har it-medierne ladet fantasien rulle i opfindsomme løgnehistorier på denne den eneste af årets dage, hvor det ligefrem forventes, at man mindst én gang lader løgnen tage over.

It-mediet Cnet bringer historien om en ny og spændende teknologi fra browser-producenten Opera, der gør det muligt for brugeren at browse med ansigtet.

Det eneste, man har brug for, foruden programmet og computeren, er et webkamera, der kan filme brugerens ansigt. Lukker man venstre øje, går man tilbage, lukker man det højre, går man frem. Rynker man brynene scroller man nedad.

Google på banen igen

Google har i en årrække stået bag en flere opfindsomme løgnehistorier 1. april - og faktisk også en værre drilsk en, der viste sig slet ikke at være en løgnehistorie, selv om Google med fuldt overlæg valgte at breake nyheden 1. april. Den kan du læse her.

I år barsler Google med en nyhed, der ligger i samme spor som Cnets løgn om den ansigts-styrede computer. Google skriver nemlig om verdens første såkaldte "cognitive autoheuristic distributed-intelligence entity, CADIE" (løst oversat: kognitiv selv-lærende distribueret-intelligent væsen - altså en slags følsom computer.)

Angiveligt kan CADIE scanne din hjerne og udføre de handlinger, som du ønsker.

Ifølge en blog-post fra Google er programmet netop blevet lanceret. Ifølge Google kan programmet selv besvare de emails, som du ikke selv gider besvare, ligesom den kan håndtere røde øjne på billeder i Picasa.

Du kan læse mere på Cadies egen hjemmeside eller på Cadies egen YouTube-kanal.

Slut med balladen om Pirate Bay

Computerworld har i det seneste års tid bragt mange artikler om torrent-udbyderen Pirate Bay.

Ifølge TorrentFreak er det imidlertid slut med balladen, i det Warner Brothers køber hele baduljen for et ukendt - men meget stort - beløb på 'mere end' 10 millioner euro.

YouTube, Twitter, Kunøe, ny ejer af Apple - og Computerworlds egen løgnehistorie

Også verdens måske største video-site, YouTube.com har moret sig[/url] - dog ikke med at finde på en regulær løgnehistorie. YouTube har i stedet valgt at vende alle videoer på hovedet, hvilket du kan læse mere om her.

Videre i medieverdenen skriver britiske Guardian, at selskabet fremover vil publicere alle artikler via Twitter. Det sker angiveligt ud fra devisen om, at en nyhed alligevel bliver for akademisk, hvis den er på mere end 140 tegn.

Microsoft goes Linux - en klassiker

Den mangeårige dyst mellem Microsoft og open source-miljøet er en regulær klassiker, når det gælder løgnehistorier 1. april.

I år er da heller ingen undtagelse.

Således skriver Linux-sitet Tux Radar, at Ubuntu-opfinderen Mark Shuttleworth vil i gang med at omskrive hele Gnome, X11 samt Linux-kernen på open source-versionen af Microsofts .Net, nemlig Mono-platformen

Herhjemme ligger it-fagforbundet Prosa i samme boldgade med nyheden om, at Microsoft er på vej med en open source-version af DOS.

Nyheden skulle ifølge Prosa være kommet frem i dagens lys, fordi selskabets chief software architect, Ray Ozzie, glemte en USB-pen med de fortrolige oplysninger på, da han for nylig optrådte i anden sammenhæng.

I samme genre finder vi ITWire, der beretter, at Microsoft ifølge "en chok-meddelelse" køber Novell og dermed overtager rettighederne til Unix.

Nyheden var faktisk kun ude i kort tid, inden ITWire bragte en tydeligt beskrivelse af, at der var tale om en løgnehistorie i dagens anledning. Det skyldes, at Novell ikke kunne se det morsomme i historien og derfor krævede dementi.

Icahn vil overtage Apple

Computerworlds amerikanske søstermedie Infoworld ligger mere i den erhvervs-strategiske boldgade.

Infoworld skriver, at skarpretter-investoren Carl Icahn vil forsøge at overtage Apple, der ifølge Icahn trænger til en ordentlig strategisk omgang.

Icahn vil ifølge Infoworld splitte Apple op i to dele, hvor den ene skal sigte efter markedet for billige produkter, mens det andet fortsat skal producere mere eksklusive apparater.

Herhjemme skriver Patent- og Varemærkestyrelsen, at man nu kan indsende patent-ansøgninger via Facebook, mens ComOn skriver, at multimedieskatten er blevet afblæst.

ComOn anvender iøvrigt fortsat det noget slidte 'Ran Slirpa' som forfatternavn, hvilket jo gør joken ret nem at afsløre.

Samme person optræder i Version 2's artikel om, at Stein Baggers diamant til 40 millioner kroner kan spores via GPS - dog blot som kilde, i det detektiv-direktør "Loof Slirpa" (aprils fool) i artiklen beretter om den dramatiske efterforskning.

Computerworld Danmarks søstermedie, PC World, går også til stålet med nyheden om, at det om blot 30 dage er slut med at køre Windows XP som normalt, fordi Microsoft udnytter visse smuthuller i licensaftalerne til eksempelvis at lukke helt for brugernes net-adgang.

Danske CRN. ligger mere ovre i den offentlige sektor.

Her skriver man nemlig, at it-investoren Ib Kunøe får monopol på offentlige it-indkøb.

Det skyldes, at hans selskab Atea ifølge en ny aftale bliver eneleverandør i 10 år af samtlige it-ydelser til stat, regioner og kommuner.

Computerworld.dk har naturligvis også bragt en løgnehistorie i dag.

Det samme gjorde vi sidste år og året før, hvor vi helt ekstraordinært bragte en nyhed en søndag - naturligvis fordi nyheden var så vigtig, at den ikke kunne vente, og ikke fordi 1. april faldt en søndag.

Annonce

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Forretningsanalytiker til PET's IT-afdeling

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

Midtjylland

Annonceindlæg tema

Cloud & AI

I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S