Frankrig sætter alt ind på at stoppe pirater

Frankrigs regering stopper ikke med at jagte fil-pirater, selv om dens three strikes-lov har fået tomlen nedad. Den europæiske piratjagt har indtil videre vist sig effektiv i Sverige.

Artikel top billede

De franske fil-pirater skal ikke slippe med den dårlige samvittighed, når de deler filer med hinanden.

Det mener Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy, der dog i sidste uge måtte sande, at der blev stukket en kæp i hjulet til den franske regerings forslag om, at tre overtrædelser af ophavsretsloven skulle koste forbindelsen til internettet.

Efter loven om three strikes and you're out blev godkendt af det franske overhus vendte nationalsamlingen tomlen nedad, delvist fordi de spærrede internetbrugere stadig skulle betale for deres klippede internetforbindelse.

Den franske præsident og hans folk er dog langtfra tilfredse med afgørelsen. Og i dag vil nationalsamlingens præsident tromme forskellige partiledere sammen til en diskussion af, hvordan man kan udforme loven og tidsrammen for projektet.

Flere iagttagere forventer, at three strikes-loven i en eller anden form vil blive vedtaget.

Det skriver cnbc.com.

I England er forhandlingerne i gang

Underholdningsindustrien hævder at tabe gigantiske beløb på, at pirater stjæler ophavsretligt beskyttet indhold via nettet. Alene Hollywood anslår, at filmbyen taber omkring 110 milliarder kroner om året på piraternes grådige kløer.

På grund af de store pengesummer diskuterer flere europæiske regeringer konkret anti-piratlovgivning med inspiration fra det franske three strikes-lovforslag.

Blandt andet er der i England nedsat en arbejdsgruppe, for at den britiske pladeindustri kan få en aftale i stand med de britiske teleselskaber, hvilket dog ikke har været muligt indtil videre.

Virkningsfuld anti-piratlov i Sverige

I Sverige har man allerede indført anti-piratloven Ipred (Intellectual Property Rights Enforcement Directive), som EU-kommissionen vedtog i 2004.

Loven giver underholdningsindustrien mulighed for at få udleveret navn og adresse på mistænkelige fildelere for derefter eventuelt at retsforfølge dem for brud på ophavsretsloven.

Siden Ipred-indførelsen 1. april melder svenske online-musikbutikker om stigende salg på grund af Ipred-loven.

Blandt andre CDON.com melder om en salgsstigning på 20 procent, mens filmdelingssitet Ameibo ifølge Svenska Dagbladet sælger 30 procent flere lovlige downloads til sine kunder.

Ud over at netsalget stiger, er internettrafikken samtidig faldet kraftigt, hvilket bliver tolket som, at loven har en præventiv virkning.

De svenske pirater har som følge af Ipred-loven indført anonymiseringsværktøjet IPREDator, som giver piraterne mulighed for at downloade alt det beskyttede indhold, som de lyster, uden at deres IP-nummer bliver afsløret.

Ifølge Politiken har omkring 100.000 internetbrugere downloadet og installeret IPREDator.

Annonceindlæg tema

Forsvar & beredskab

Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S