ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Beskatningen rammer ikke dem, der både har en pc til arbejdsbrug og én til private formål. Man skal blot kunne argumentere overbevisende for, at man kun anvender arbejds-pc'en til arbejdsmæssige opgaver i privaten - måske med en henvisning til, at man råder over en privat-pc. De, som derimod kun råder over en arbejds-pc, beskattes af pc'en, når den anvendes til private formål uden for arbejdspladsen.
Rimelighedshensynet, som regeringen lægger til grund for en revision af lovforslaget, medfører dermed rimelige undvigelsesmuligheder for nogle og en urimelig beskatning for andre.
Lovforslaget er paradoksalt, når man ser på de initiativer, Folketinget aktivt har støttet som eksempelvis pc-kørekort, hjemmearbejdspladser og fleksibilitet for lønmodtagere til at disponere deres dag.
Disse initiativer hænger udmærket sammen med de politiske mål om blandt andet digital forvaltning, at være førende med hensyn til udbredelsen af ny teknologi, herunder adgang til internettet for alle samt hensynet til småbørnsfamilier med udearbejdende forældre.
Det reviderede forslag indebærer visse lempelser, for eksempel hvis arbejds-pc'en kun benyttes lejlighedsvist til at udføre arbejdsopgaver i hjemmet. Det forudsætter dog, at arbejdsgiveren kontrollerer, at udstyret, som tages med hjem, kun anvendes erhvervsmæssigt.
Arbejdsgiverne har, som jeg ser det, fire muligheder:
1) anskaffe/indføre kontrolværktøjer
2) udarbejde erklæringer til brug for medarbejdernes skatteforhold, måske baseret på et 'lidt løst' grundlag
3) lade medarbejderne leve med multimediebeskatningen 4) acceptere, at den indarbejdede individuelle disponering af dagligdagen mellem job og privatliv er en saga blot.
Fortsættes ...



