Microsoft forfremmer Klaus Holse til ny toppost

Microsoft forfremmer Klaus Holse Andersen til øverste chef for det vesteuropæiske marked, der er det største uden for hovedmarkedet i USA.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Danskeren Klaus Holse Andersen har for længst markeret sig som en af de danskere, som amerikanske Microsoft for alvor tror på.

Det understreges nu af, at Microsoft har forfremmet ham til øverste chef for Microsofts vesteuropæiske marked med titel af area vicepresident of Western Europe.

Microsofts vesteuropæiske marked består af i alt 14 lande. Det betyder, at Klaus Holse Andersen får det formelle ansvar for 5.000 medarbejdere og en omsætning i omegnen af 50 milliarder kroner.

Det gør det europæiske marked til det største Microsoft-marked uden for USA.

Marathon-løberen Klaus Holse Andersen har gjort lynkarriere, siden han begyndte hos Microsoft for otte år siden som administrerende direktør for Microsoft Danmark.

Siden blev han nordisk chef, dernæst chef for den store udviklingsafdeling i Vedbæk nord for København, i 2005 blev hans ansvar udvidet betragteligt, og i efteråret 2007 blev han udnævnt til globalt salgsansvarlig for Microsofts forretnings-systemer med titel af corporate vicepresident, der sikrer plads i Microsofts øverste globale ledelse.

Før Klaus Holse Andersen kom til Microsoft, var han direktør for Internet Ventures Scandinavia, og han har desuden haft en række ledende stillinger i LIC Energy og Oracle.

Klaus Holse har en kandidatgrad i datalogi fra Københavns Universitet.

Det har ikke umiddelbart været muligt at få en kommentar fra Klaus Holse Andersen.

Navnenyt fra it-Danmark

Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Thomas Nakai

Carlsberg

inciro K/S har pr. 1. februar 2026 ansat Lasse Fletcher som Cloud Consultant. Han skal især beskæftige sig med Governance og struktur i cloud miljøer. Han kommer fra en stilling som IT Tekniker hos CBrain A/S. Han er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kunde onboarding, Identitets styring, sikkerhed og IaC. Nyt job

Lasse Fletcher

inciro K/S