Artikel top billede

Arkivfoto

Nyt it-system til studie- og fisker-lån for milliarder

Systemerne, der styrer lån og tilskud for et tocifret milliardbeløb, skal strømlines. Fiskeriet, studerende og landbruget er blot nogle af dem, som får glæde af det nye system.

Studerende, fiskere og landmænd er alle i samme båd, når det gælder tilskud og lån fra det offentlige - de administreres alle hos Økonomistyrelsen. Nu skal administrationen af ordninger på et tre-cifret milliardbeløb moderniseres.

Studielån og fiskerilån er to af de ordninger, som skal på et nyt system, som sparer op mod en tredjedel af udgifterne og gør sagsbehandlingen hurtigere.

Høj som lav får tilskud og lån fra ordninger, som Økonomistyrelsen står for driften af. Hidtil er det sket i en perlerække af it-systemer, som efterhånden er klar til at gå på pension.

Maria Bjaaland Larsen, kontorchef i Økonomistyrelsen, fortæller, at det nye system, der kaldes Sigma, vil føre til besparelser. Og samtidig vil de borgere og virksomheder, der har lån eller får tilskud, opleve en hurtigere sagsbehandling.

"Det er altid vigtigt med kort sagsbehandling, når det berører folks privatøkonomi eller en virksomhedsøkonomi," siger Maria Bjaaland Larsen. Hun forklarer, at de første ordninger vil være klar i det nye system i begyndelsen af næste år.

Gør det selv-system

Det er virksomheden Resultmaker, der er leverandør af systemet, og en del af opgaven bliver at lægge de gamle studielåns-systemer og fiskeri-lån ind i det nye system. En af fordelene ved det nye system er så, at Økonomistyrelsen selv kan flytte resten af de godt 100 ordninger over på systemet.

"Det har været vigtigt for os, at vi hurtigt skal kunne lægge nye ordninger ind selv uden at skulle have en leverandør på," forklarer Maria Bjaaland Larsen.

I første omgang skal styrelsen altså flytte de eksisterende ordninger over - en flytning, som vil vare omkring to år.

En af de vægtige årsager til, at Økonomistyrelsen køber et nyt system er, at de gamle systemer kører på servere, som ikke længere serviceres og er programmeret i et sprog, som ikke længere bruges. Derfor er udskiftningen en nødvendighed, og Maria Bjaaland Larsen forklarer, at styrelsen samtidig har arbejdet med Lean i organisationen.

Derfor har styrelsen set på hvilke processer, der i princippet er de samme og kan køres mere effektivt på tværs af lovgivning og ordninger.

"Vi har set på kerneprocesserne, og uanset hvad det er for en type lån, er processen den samme. Det samme gælder i forhold statsgarantier og tilskud, og moderniseringen af vores it-systemer understøtter dette" fortæller Maria Bjaaland Larsen.

Økonomistyrelsen har ikke ønsket at oplyse, hvor meget det nye Sigma-system koster.

Resultmaker, som leverer systemet i samarbejde med Software Innovation, har blandt andet også leveret løsninger til erhvervsportalen Virk.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere