Artikel top billede

Karsten Ree solgte sidste år sit livsværk Den Blå Avis til eBay for cirka to milliarder kroner. Foto: Jakob Boserup (Foto: Jakob Boserup / Jakob Boserup)

Karsten Ree overtager kontrollen med Zepto

Milliardæren Karsten Ree forventer at sidde på aktiemajoriteten i Zepto, når den kommende kapitaludvidelse falder på plads.

Den tidligere ejer af Den Blå Avis, Karsten Ree, spytter flere penge i Zepto i denne måned i forbindelse med en udvidelse af aktiekapitalen, og det sker med krav om indflydelse.

Karsten Ree ønsker total kontrol med firmaet, og hvis det går som forventet, sidder han på 51 procent af aktierne den 25. juni, når tegningsperioden af aktier slutter.

"Det er for ikke at blive overrullet af nogen, som kunne have en anderledes eller forkert opfattelse af tingene," fortæller Karsten Ree til Computerworld.

I forvejen sidder han på godt 10 procent af aktierne hos laptop- og tv-producenten Zepto, som i de senere år har været inde i et økonomisk uvejr.

"Hele baggrunden for manøvren er, at man får den indflydelse, som det giver at være majoritetshaver, hvis man skal gå ind og hjælpe foretagendet i den situation, det er i," siger Karsten Ree.

Ree: Zepto står stærkere efter krisen
Det er kun et par uger siden, at Zepto meldte, at virksomheden endnu engang nedjusterer forventningerne til årets resultat. Alligevel tror Karsten Ree på projektet - specielt på længere sigt, hvis finanskrisen aftager.

"I situationen, som den er i dag, er der dybest set et potentiale for alle dem, som overlever, og det er jo virkelig en svær tid for alle, der opererer i det her segment. Min indgroede overbevisning er, at dem, der overlever, får en platform, der er mulig at arbejde på i fremtiden," forklarer han.

Det fremgår af Zeptos prospekt omkring kapitaludvidelsen, at Ree Kredit A/S har indgået en aftale med de eksisterende aktionærer om at overtage og udnytte deres aktietegningsrettigheder vederlagsfrit. Dermed ligner det en ren formalitet, at det falder på plads.

"Jeg skal ikke udstede nogen garantier. Det tror jeg på. Det regner jeg med, og hvis ikke det går, så er der ikke noget at gøre ved det, og så har jeg sparet pengene," fortæller han.

En investering uden garantier

Karsten Ree betaler 1,1 millioner kroner for de 370.000, som Ree Kredit A/S i forvejen havde tegningsret til. Derudover giver han tilsagn om at købe aktier for yderligere 7,6 millioner kroner, så det samlede beløb ender på 8,7 millioner kroner.

Dermed bruger han lidt af den formue, som fik en ordentlig indsprøjtning, da det amerikanske auktionshus eBay sidste år købte Den Blå Avis for 2,1 milliarder kroner.

"Noget skal jeg jo lave. Nu har jeg en gang givet det noget kapital ved at erhverve de aktier og også noget interesse, og jeg har også en tidligere medarbejder, der har arbejdet i Zepto i nogle år, og det er mere eller mindre ham, der har lokket mig ind i det for et par år eller tre siden, så der er da også veneration for selskabet. Det er vel også en af årsagerne, og jeg tror som helhed på, at det kan lykkes. Jeg håber på det i hvert fald," beretter Karsten Ree.

Ingen gratis måltider

Men selv håb kan briste. Det er den garvede investor dog fuldt ud bevidst om.

"Jeg kan ikke lave forretninger med nogen garanti. Sådan er det at investere og lave forretning. Der er ingen garanti for noget som helst i den her verden. Der er ingen gratis måltider, som det hedder i den finansielle verden, så noget af det skal bero på tro og håb," lyder det fra ham.

Lasse Frost, der er administrerende direktør i Zepto, har i dag bekræftet over for Computerworld, at Karsten Ree står til at sætte sig på 51 procent af aktierne i virksomheden, der ligger i Hedehusene ved Roskilde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan vil AI-assistenten Microsoft Copilot transformere processer og dit arbejdsliv

Med Microsoft Copilot får du for første gang en intelligent, personlig assistent ved hånden, som kan løse opgaver og lette hverdagen. Få inspiration til, hvordan Copilot kan automatisere rutineopgaver og transformere din hverdag.

18. juni 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

20. juni 2024 | Læs mere


Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere