Michael Mathiesens Cellpoint presset i rå kapital-jagt

Michael Mathiesens svenske headset-eventyr, Cellpoint, er presset i sin kapitaljagt. Omsætningen er styrtdykket til nærmest ingenting og en planlagt emission er slået fejl.

Artikel top billede

Den tidligere formand for IT Branchen og venture-kendis, Michael Mathiesens headset-eventyr, Cellpoint Connect, er presset i sin penge-jagt.

Selskabets omsætning er styrtdykket til nærmest ingenting i årets første kvartal, hvor en planlagt aktie-emission tillige er slået fejl.

Selv mener Cellpoint Connect, at den fejlslagne emission skyldes finanskrisen, der helt har banket bunden ud af aktiemarkedet.

Cellpoint Connect må nu sande, at selskabet trods en mulig ordre på 100.000 af selskabets Flamingo-headsets, er i likviditetskrise.

Cellpoint har med nød og næppe klaret skærene med et nyligt optaget millionlån, ligesom selskabet ifølge nyhedsbrevet Rapidus næsten har halveret medarbejderstaben fra de tidligere 24 ansatte til nu 14 ansatte for på denne måde at reducere omkostningerne.

Omsætning: 10.000 kroner
Selskabets omsætning landede i første kvartal på blot 10.000 svenske kroner mod godt 2,1 millioner svenske kroner i det samme kvartal i fjor.

"Omsætningen har stort set været ubetydelig. Det skyldes, at produktionen er blevet forsinket samt fraværet af tilstrækkeligt driftskapital," hedder det i en besked fra selskabet.

Sidste år tabte Cellpoint 36 millioner svenske kroner, i 2006 tabte selskabet 52,6 millioner, i 2005 28,4 millioner kroner og i 2004 - selskabets første regnskabsår - tabte det 24 millioner svenske kroner.

Cellpoint har således siden etableringen tabt mere end 140 millioner svenske kroner og har endnu aldrig været i stand til at præsentere sorte tal på bundlinien.

Det vil imidlertid ske snart, lyder vurderingen fra administrerende direktør, Katarina Henriksson.

Med en række kommende aftaler med nye forretnings-partnere samt tilgangen af ny kapital, vil Cellpoint nemlig kunne gå i sort allerede i årets tredje kvartal, vurderer hun.

Snart i sort - også for to år siden

Allerede for to år siden mente Michael Mathiesen imidlertid, at Cellpoint var tæt på at nå breakeven, men selskabet er altså siden da fortsat med at tabe penge.

Ifølge selskabet pågår der for tiden slutforhandlinger med en strategisk samarbejdspartner i Sverige, ligesom der forhandles med andre mulige emner.

Planerne sigter efter, at Cellpoints partnere fremover skal stå for salget, hvilket samtidig er grunden til, at antallet af medarbejdere er blevet reduceret.

"Vi har haft et meget hårdt første kvartal. Det har været svært at få gang i salget og udviklingen af selskabets produkter, fordi de planlagte emissioner ikke kom på plads i foråret," lyder det fra selskabets direktør, Katarina Henriksson.

"Vi tror meget på de samarbejdspartnere, som vi kommer til at arbejde med, så snart aftalerne er klar," siger hun i en meddelelse til svenske Aktietorget, hvor Cellpoint Connect er noteret.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Michael Mathiesen.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics