ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Reelt betyder den såkaldte bogføringslov nemlig, at teleselskaberne er forpligtet til at gemme stort set de samme oplysninger om danskernes tele- og internetvaner i fem år, selvom logningsbekendtgørelsen samtidig siger, at oplysningerne kun skal gemmes i et år og herefter slettes med det samme.
Det mener Jens Ottosen-Støtt, som er regulatorisk chef hos Telia.
Det tekniske indhold i disse bogføringsdata er nemlig så stort, at oplysningerne ifølge Jens Ottosen-Støtt vil udgøre en reel efterforskningsmæssig værdi for politiet.
Samtidig fortæller han, at teleselskabet mod en dommerkendelse af princip udleverer oplysninger til politiet, hvis de findes i selskabets arkiver af bogføringsmæssige hensyn.
"Vi har det princip, at hvis vi har informationen, fordi vi selv skal bruge den og har gemt den i henhold til bogføringsreglerne, så skal vi udlevere den, hvis politiet begærer den udleveret," siger Jens Ottosen-Støtt.
Praksis er dermed, at politiet med en dommerkendelse kan få udleveret al den information, som teleselskabet har gemt som bogføringsdata i de sidste fem år, og som er stort set identisk med de logningdata, der slettes efter et enkelt år.
Stort set samme data gemmes to steder
De tekniske detaljer i oplysninger gemt som logningsdata og som bogføringsdata er nemlig stort set ens, fortæller den regulatoriske chef hos Telia.
Forskellene er med andre ord marginale, og den største forskel ligger i muligheden for at vide, præcis hvilken internetside en kunde har besøgt på nettet. Mens logningsdata vil kunne afsløre dette, vil bogføringsdata kun kunne fortælle, at kunden har været på internettet, og kun hvis kunden har et forbrugsafregnet abonnement.
Til gengæld gemmes denne viden fire år længere.
Det skyldes, at teleselskaberne ikke har nogen grund til at gemme oplysningen for at kunne fakturere kunden.
"Den information skal vi ikke selv bruge til noget som helst, og derfor må vi ikke gemme den," siger Jens Ottosen-Støtt.
Fortsættes ...




