ANNONCE:
Det er det trusselsbillede, som oftest tegnes af de såkaldte botnets.
De består af et stort antal pc'er der alle er blevet inficeret, så it-kriminelle har kontrol over computeren, uden ejeren har den fjerneste anelse om det.
Det amerikanske sikkerhedsfirma Damballa har forsøgt at få et overblik over de botnet, der hærger i USA netop nu. Tallene gælder udelukkende amerikanske pc'er.
10. Conficker
Antal inficerede maskiner: 210.000.
Også kaldet Downadup. Har tidligere hærget verden rundt, men den ramte ikke hårdt i USA.
Består af et program som henter anden ondsindet software. Tidligere blev botnettet brugt til at sælge falske antivirusprogammer. Nu ser det ud til, at botnettet kun spreder sig. Eksperter frygter dog, at det er stilhed før stormen.
9. Gammia
Antal inficerede maskiner: 230.000.
Også kendt som Gamania, Gamina, Frethog, Vaklik og Krap.
Fokuserer på at stjæle indlogningsdata fra netspil. Botnettet spreder sig gennem brug af rootkit-teknikker til at snige sig ind i systemet, og spreder sig også gennem usb-enheder. I sommeren 2008 klarede den at snige sig ombord på den internationale rumstation ISS.
8. Swizzor
Antal inficerede maskiner: 370.000.
En variant af det ondsindede program Lop, der kan hente og køre filer fra internettet på brugerens maskine, uden brugeren ved det.
Det kan dreje sig om alt fra reklameprogrammer til programmer, der giver kontrol over computeren.
7. Hamweq
Antal inficerede maskiner: 480.000.
Også kendt som IrcBrute. Ormen kopierer sig selv til systemet og alle tilkoblede enheder, og hver gang et flytbart lagermedium tilkobles kopierer den sig igen. Ormen åbner en bagdør til computeren.
Botnettet kan både bruges til at hente oplysninger fra de inficerede maskiner og til at udføre kommandoer, som for eksempel DDOS-angreb.
6. Monkif
Antal inficerede maskiner: 520.000.
Henter reklameprogrammer ned til brugerens computer, som viser reklamer, når man bruger sin browser.
Fortsættes ...



