Microsofts drømmemål - Yahoos selvmål?

ComputerViews: Microsoft-Yahoo-partnerskabet har været længe undervejs og haft mange intriger. Noget tyder dog på, at Steve Ballmer bliver forholdets suveræne vinder.

Artikel top billede

Microsoft-topchef slog koldt vand i blodet. Det sparede muligvis Microsoft for 224 milliader kroner i Yahoo-handlen.

ComputerViews: "Business er sådan et spil, hvor man spiller to gange 45 minutter, og så vinder Microsoft til sidst."

Sådan kunne man med en let omskrivning af fodboldspilleren Gary Linekers legendariske citat opsummere gårsdagens partnerskab mellem Microsoft og Yahoo.

For er der noget, de færreste analytikere i dag er i tvivl om, så er det, at Microsoft ved at indgå aftalen med Yahoo har scoret et sandt drømmemål mod et efterhånden mere og mere modløst og desperat Yahoo-mandskab.

Drømmebryllup blev fornuftsægteskab

For Yahoo er der i hvert fald tale om en nedtur af utrolige dimensioner - både for aktiekursen og mulighederne for at få en tiltrængt kapitalindsprøjtning.

Det, der begyndte som et gigant-bryllup med det hele betalt for Yahoo, er nu endt i et rent fornuftsægteskab, hvor Microsoft ikke betaler mere end allerhøjst nødvendigt for at få det, selskabet har behov for.

Nemlig at få dets nye storsatsning af en søgemaskine, Bing, ud på Yahoos stærkt trafikerede portaler.

Desperation og fatale fejlskøn

Det var ellers Microsoft, der indledte frieriet og var desperate i en grad, så topdog Ballmer var villig til at lægge utrolige 224 milliarder på bordet for at overtage hele Yahoo-imperiet.

Dengang blev det et 'nej' fra daværende Yahoo-topchef Jerry Yang.

Et fatalt nej, skulle det vise sig. Aktiekursen tordnede i bund og aktionærerne var rasende og forlangte hans afgang, hvilket da også kom kort tid efter.

Nu, hvor den første totale fortabelse i den kostbare partner havde lagt sig, fandt Steve Ballmer og Microsoft ud af, at det måske i virkeligheden ikke var det smarteste at overtage rub og stub i Yahoo.

'Har vi mon brug for det hele?,' må de have spurgt sig selv i Redmond.

Konklusionen var et rungende 'nej'.

Nej tak til ægteskabelige problemer

Microsoft byggede i stedet sin egen søgemaskine Bing og var nu mest interesseret i at få den eksponering, Yahoo kunne give den nye Google-konkurrent.

Havde Microsoft overtaget hele Yahoo, ville der unægtelig melde sig flere spørgsmål, udover altså at brænde de flere hundrede milliarder af.

Der ville have været en kæmpe opgave i at integrere de to virksomheder. Tusindvis af ansatte ville skulle omskoles, tilpasses. Kulturerne skulle enes. For ikke at tale om hele den teknologiske del, der også skulle forenes. En kæmpe opgave.

Ved kun at indgå det begrænsede partnerskab holder Microsoft fokus og undgår de enorme logistik-problemer, der typisk kan opstå, når man flytter sammen sådan for alvor.

Som en analytiker lakonisk formulerede det i det amerikanske erhvervsmagasin Forbes: "Microsoft får sin mælk uden at have købt selve koen."

At han kan have ret, bekræftede Yahoo-aktiekursen da også efter aftaleindgåelsen i går. Den faldt nemlig med hele 12 procent.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network