Giv varerne væk og scor kassen


Publiceret d. 7. september 2009 kl. 10.00 | Antal kommentarer (6)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Nyhedsbreve er en rigtig god kilde til mere omsætning. Problemet er bare, at med tiden bliver folk vant til at modtage det, og man risikerer, at de bliver 'blinde' over for det, så de bare ikke ser det længere. Vi kender det også fra os selv.

Du modtager sikkert også nyhedsbreve, som du en gang var glad for, men nu lader ligge i indbakken og efter noget tid sletter. Med tiden kan mere end 50 procent af dine modtagere blive 'blinde', og det er noget skidt.
Hvis du vil aktivere dem igen og holde dem til ilden, så får du lige et trick, som du kan bruge.

Min gode ven Alun Biggart er en dreven e-købmand. Han har haft sin butik Alun.dk en del år efterhånden, og han kan nu leve af den. Samtidig kan han brødføde et par ansatte, og væksten i hans butik er fantastisk. Han delte et af sine effektive tricks med mig, og det vil jeg nu dele med dig.

Han kontakter sine leverandører og spørger, om de ikke har en vare, der er ved at udgå, eller noget andet, han kan få rigtig billigt. Så laver han et specialnyhedsbrev, hvor han forærer varen væk kvit og frit, mod at kunden betaler fragten.

Et af de tilbud, han havde, var, at man kunne få en tube økologisk tandpasta ganske gratis.

Inden for det første døgn reagerede godt 200 kunder på tilbuddet. Ud af dem ville de 90 kun have den gratis tandpasta, mens de resterende 110 også købte andre ting.

På en normal dag har Alun godt 30 ordrer. Den gratis tandpasta gav altså 80 nye gode ordrer og 200 kunder, der havde fået en rigtig god behandling - og det var kun status efter det første døgn.

Så Alun anbefaler varmt, at man finder gode, gratis varer til sine kunder, der kan få dem op af stolen.

Når først de har smidt den gratis vare i kurven og nu skal betale fragten, så vil rigtig mange putte noget ekstra i pakken, og det giver en stor meromsætning de næste dage.

For at det skal virke godt, er det vigtigt, at du laver en ny, spændende overskrift. Så hvis du plejer at have overskriften 'Duftshoppens Nyhedsbrev nummer 23', så lav det om til 'Få din gratis gave i dag'.

Det skal nok få folk op af stolene. Og hvis du plejer at sende dit nyhedsbrev ud i HTML-format med fine billeder og den slags, så prøv at sende det ud som en almindelig mail uden billeder. Hvis du normalt har en formel skriveform, så prøv at skrive det mere personligt, som du ville skrive det til en god ven.

Med andre ord skal du overraske modtageren i sådan en grad, at de læser dit nyhedsbrev, selvom de normalt plejer at arkivere det lodret.

Når de så får et tilbud med noget, der er gratis, så er der en god chance for, at de foretager den første "handel" i din butik - og det er guld værd for dig!

Så sæt strøm til dit nyhedsbrev - det giver meromsætning.


Martin Thorborg er medstifter af Spamfighter, administrerende direktør og stifter af Amino.dk samt forfatter til bogen E-pusher.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Kommentarer - Debatoversigt


Jeg har også læst Free af Chris Anderson.
6 indlæg

Og jeg læste den da den udkom i juli måned...

Søren Jensen skrev:
Og jeg læste den da den udkom i juli måned...


Hej Søren

Det er faktisk en artikel jeg skrev for 2 år siden, så det kan være at den gode Chris har læst E-pusher

Dbh Martin


Martin Thorborg skrev:
Hej Søren

Det er faktisk en artikel jeg skrev for 2 år siden, så det kan være at den gode Chris har læst E-pusher

Dbh Martin


Imponerende, at en mand der arbejder med spam, foreslår, at man skriver et ord som "gratis" i emnelinjen på et nyhedsbrev/mail.

Enhver der hader spam véd, at ord som gratis, free, offer, tilbud, winner osv osv osv skal spærres for at nedbringe spam mængden i indbakken.
- Det gør jeg ihvertfald

ellers er der jo spam filter og anti banner på de bedste sikkerhedsprogrammer der nok skal gøre det for én. - min Kaspersky skal i hvert fald nok stoppe for det pjat.


michael olsen skrev:
Imponerende, at en mand der arbejder med spam, foreslår, at man skriver et ord som "gratis" i emnelinjen på et nyhedsbrev/mail.

Enhver der hader spam véd, at ord som gratis, free, offer, tilbud, winner osv osv osv skal spærres for at nedbringe spam mængden i indbakken.
- Det gør jeg ihvertfald

ellers er der jo spam filter og anti banner på de bedste sikkerhedsprogrammer der nok skal gøre det for én. - min Kaspersky skal i hvert fald nok stoppe for det pjat.


Hej Michael

Det har du helt ret i, spamfilter vil tage en del af den slags mails. Men til gengæld får du dem der rent faktisk modtager mailens bevågenhed og det kan virke fint.

Men ja, man skal eksperimentere lidt for at finde den rette model.

Dbh Martin


Martin Thorborg skrev:
Hej Michael

Det har du helt ret i, spamfilter vil tage en del af den slags mails. Men til gengæld får du dem der rent faktisk modtager mailens bevågenhed og det kan virke fint.

Men ja, man skal eksperimentere lidt for at finde den rette model.

Dbh Martin


Click the monkey and win a free prize... plonk :)

lige præcist order gratis ville jeg nok holde mig fra


Thomas Larsen skrev:
Click the monkey and win a free prize... plonk :)

lige præcist order gratis ville jeg nok holde mig fra


Det virker nu fint for mig, men du har ret, det er et giftigt ord i spam filter sammenhæng.

Dbh Martin


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »





 
White papers
Firmaer i hele verden bruger live chat på deres hjemmeside for at øge salget online, reducere...

Dette white paper fra Optimeria.dk i samarbejde med e-handelsfonden gennemgår, hvordan du bedst...

I dette white paper kan du læse om e-mærket - den danske mærkningsordning for sikker nethandel,...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.