Sådan vil Japan sætte en stopper for musik-pirateri

Japan kan blive det første land, der gennemfører en skudsikker metode til blokering af pirat-kopieret musik.

Artikel top billede

Inden længe kan det meget vel være, at samtlige mobiltelefoner i Japan skal udstyres med en særlig klump software, der skal blokere for al ulovligt kopieret musik, skriver Financial Times.

I løbet af den næste uges indleder de japanske musikselskaber nemlig forhandlinger med en række mobilselskaber samt selskaberne bag et par musik download-sites.

Målet er indførelsen af verdens første omfattende blokerings-system, der blokerer for millioner brugen af ulovlig musik på millioner af mobiltelefoner.

Parterne sigter efter at nå en aftale inden årets udgang. Det er dernæst målet, at et system kan være på plads og klar til at køre i 2011.

Effektiv måde at blokere på

Lykkedes det parterne at nå frem til en aftale, der fører til indbygningen af pirat-hæmmende software på telefonerne, kan det blive et gennembrud i musik-branchens jagt efter en effektiv måde at blokere for ulovlige musik-kopier.

Effekten kan blive stor i Japan, hvor mobiltelefon er de unges klart foretrukne musik-medie. Mobiltelefonen bruges således til både download samt til at dele musik i stor stil med vennerne.

Det er den japanske musik-industri, der har barslet med forslaget. Helt konkret er forslaget, at download af et musiknummer til en mobiltelefon med den indbyggede software først kan ske, efter softwaren har fået godkendt nummeret hos en særlig sikkerheds-server.

Downloaden blokeres, hvis ikke serveren godkender nummeret. Det vil ske, hvis nummeret ifølge serveren er dækket af copyright og den pågældende mobiltelefon ikke har en kode, der viser, at nummeret er købt og betalt.

Ifølge den japanske musikindustri er det muligt at blokere for musik-download på den pågældende måde, fordi de japanske mobil-operatører kontrollerer al software i de telefoner, der er tilknyttet deres netværk.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo