Artikel top billede

Nu kan iPhone-applikationer kodes i C#

Novell frigiver MonoTouch, der gør det muligt for Windows-udviklere at anvende deres erfaringer med C# og .Net til at udvikle iPhone-applikationer.

Novell frigiver MonoTouch, der gør det muligt for .Net-udviklere og C#-programmører at udvikle applikationer til Apples smartphone iPhone.

Normalt anvendes programmeringssproget Objective-C til at udvikle iPhone-applikationer, men med MonoTouch udvides den potentielle iPhone-udviklerskare betragteligt.

Økosystem vokser med 5 millioner .Net-udviklere

"MonoTouch giver en ekstra valgmulighed. Den store gevinst er, at det åbner døren for de omkring 5 millioner .Net-udviklere som nu kan begynde at udvikle iPhone-applikationer," siger IDC-analytikeren Al Hilwa til IDG News Service.

Han understreger, at Objective-C fremover vil blive anvendt til iPhone-applikationer, men MonoTouch giver en ekstra portabilitet mellem desktop og mobil-platform.

Selvom .Net-udviklerne kan genbruge deres udviklererfaring fra C# og .Net, kræver det, at de har adgang til en Mac og Apples iPhone SDK for at kunne teste applikationen i emulatoren og flytte den færdige applikation over til iPhone.

"C# og .Net mere produktiv end Objective-C"

MonoTouch er baseret på Mono-projektet, der porterer Microsofts .Net-platform til andre styresystemer end Windows.

Da Novell købte Ximian tilbage i 2003, fulgte Ximians grundlægger og initiativtager til Mono-projektet Miguel de Icaza med over i Novell.

"Det vigtige er, at C# og .Net er væsentligt mere produktive udviklingsmiljøer end det oprindelige iPhone-sprog, som er Objective-C," siger Miguel de Icaza til IDG News Service.

Mono runtime-delen af MonoTouch giver udviklerne hjælp i form af garbage collection, thread management og andre features fra .Net 3.5.

Kommerciel version af Mono

Hvor Mono er en open source-platform, der kan downloades gratis, koster MonoTouch penge.
En personlig udviklerlicens koster godt 2.000 kroner (399 dollar). Ifølge Novell vil der snart komme en gratis evalueringsudgave af MonoTouch.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere