I taxaen på vej mod det gigantiske konferencecenter RAI i den sydlige ende af Amsterdam brokker chaufføren sig.
"På grund af krisen er der ikke så mange folk til IBC-messen i år. Men det virker som om dem, der er her, er de rigtigt dedikerede folk," siger chaufføren.
Det viser sig, at chaufføren har en overraskende stor indsigt i IBC-messen, hvor fremtidens professionelle tv-udstyr lige fra netværkskabler, tv-skærme og 3D-teknologier til settop-bokse bliver præsenteret til tv- og internet-industrien.
Samtidig understreger han, hvor vigtigt det er for Amsterdam at holde på årets største messe, som var snublende tæt på at forsvinde sydpå til Barcelona.
Ved ankomsten til RAI-centret forstår man ikke helt udsagnet med de udeblevne tv-industrifolk i den hollandske kanal-by. Overalt er der mørke jakkesæt, og det anslås, at omkring 35.000 gæster fra forskellige dele af tv-industrien i løbet af en uge er gået gennem messedørene.
Derudover er der knap 1.000 udstillende teknologi-virksomheder fordelt i 11 gigantiske haller, som er proppet med elektronik og salgsargumenter om teknologiske landvindinger, som sælgere, ingeniører og direktører er klar til at fremvise på et hav af gigantiske fladskærme.
3D-tv kan blive et hit i stuen
På nær Sony, som i år har valgt at blive hjemme i Japan, er det industri-toppen af tv-poppen, der er samlet i RAI-centret i denne og i sidste uge. Og blandt de tusindvis af teknologi-interesserede er der også danske røster blandt både gæster og udstillere.
Blandt andre er teknologi-konsulent Claus Bülow Christensen fra TomorrowsNextMedia Consultancy på plads på IBC-messen for knap 20. gang, siden han var med til at stable TV2 på benene i 1988.
"Når jeg tænker tilbage, er det egentlig sjældent, der er dukket nye tv-teknologiske koncepter op med massive forretningsmodeller bag. Men det gjorde der faktisk i år," forklarer Claus Bülow Christensen til Computerworld.
På trods af lidt skuffende 3D-fladskærme på sidste års IBC-messe, fremhæver han 3D-tv som en fremtidens teknologi, der kan inddeles på to områder.
Det ene område er direkte optagelser af eksempelvis fodboldkampe. Spillernes bevægelser bliver lagt ind i et kraftfuldt 3D-grafiksystem, hvor man på forhånd har opbygget 3D-modeller af alle spillerne. Det giver mulighed for efter eller under kampen at analysere de mindste detaljer af spillernes bevægelser, idet man kan gengive en uhyre livagtig udgave af den direkte transmission i 3D-animation, som det kendes fra eksempelvis Playstation 3.
"Samtidig kan man lade et computerkamera bevæge sig rundt mellem de computerskabte spillere - i et eksempel havde man endda kombineret computerkameraet med et studiekamera, der fulgte en sportsstudieværts bevægelser, så man fik illusionen af, at han bevægede sig rundt mellem spillerne," forklarer Claus Bülow Christensen.
Det andet 3D-område, som fascinerer den rutinerede tv-teknolog på IBC-messen, er 3D-tv-skærme.
Blandt andre den engelske tv-udbyder BSkyB fremviser en skærm sammen med en masse programmer, som tv-selskabet planlægger at udsende til sine kunder med HDTV satellitmodtagere med harddisk-recordere, der "blot" skal ud og investere i en ny 3D-skærm for at få en tredimensionel tv-oplevelse.
BSkyB's kunder vil nemlig fra næste år kunne se koncerter, sportsbegivenheder og godt 60 Hollywood-film produceret til 3D-publikummet.
En kuriositet på tv-konferencen i Amsterdam var det omkring et kvarter lange klip fra filminstruktøren James Camerons nyeste film Avatar, som udover at være verdens dyreste filmproduktion også benytter sig af 3D-teknologien.
"De 16 minutter fra filmen var på alle måder forbløffende - 3D som aldrig set før, en utrolig realistisk 3D-effekt med Camerons egenudviklede 3D-kameraer, og i et helt utroligt visuelt opfindsomt univers, som kombineret med 3D-effekten faktisk har givet en sært foruroligende fornemmelse af at have været til stede og set ind i en fascinerende smuk, fremmed og skræmmende anden verden," lyder anmeldelsen fra Claus Bülow Christensen, som dog fremhæver, at kravet om at bære de klassiske 3D-briller i den henseende kan være lidt irriterende.
Settop-boksenses svanesang?
Nede på messegulvet er der også andre danske tv-spillere, som ser på mere jordnære teknologier og tv-tendenser.
Forsvinder settop-bokse?
Blandt andre har DR sendt en god håndfuld medarbejdere, der skal undersøge de nyeste trends inden for videoredigering, distribution og produktionsudstyr samt ikke mindst holde kontakten med leverandørerne af danskernes public service-tv-signaler.
DR proklamerer dog, at statsradiofonien er klar til 1. oktober, når medieorganisationen blæser tre nye kanaler ud i det digitale sendesignal.
Også Telia Stofa er på plads i Amsterdam, hvor selskabets teknologichef Torben Mellerup opsøger nye leverandører for at høre, hvordan Telia Stofa kan forbedre sine servicer via ny teknologi og få vredet mere kapacitet ud af netværket.
Derudover holder Torben Mellerup også et skarpt øje med det begyndende IP-tv-standardiseringsarbejde igennem Open IP-tv Forum.
Og så følger Telia Stofa interesseret med i, hvordan fremtidens settop-bokse udvikler sig.
"Jeg tror, at settop-boksen, som vi kender den i dag, er forsvundet op i tv'et om fem år. Men udskiftningen af fjernsyn tager længere tid," siger Torben Mellerup, som regner med, at de fleste folk inden for 10 år vil have indbygget settop-bokse i deres fjernsyn til eksempelvis IP-tv.
"Men folk udskifter nok ikke deres 25.000 kroners B&O-fjernsyn lige med det samme for at kunne slippe for en boks," lyder det fra Telia Stofa-lejren.
Verdens største udbyder af settop-bokse, Motorola, forventer heller ikke, at selve boksen forsvinder helt.
Derimod påpeger Motorolas chef for netværksdistributionen i Europa, Joe Cozzolino, at det digitale hjem i fremtiden vil have en samlende gateway, der trådløst og DRM-frit kan distribuere tv-signaler og bredbåndskapacitet rundt til både stationære og mobile enheder i hjemmet.
Samtidig indrømmer han også, at den gateway kan komme i form af en pc, hvis man spørger en pc-producent, eller en settop-boks, hvis man spørger et selskab som Motorola.
Forældre-sikkert fjernsyn
Det er dog givet, at interaktionen med fremtidens tv, der længe har smeltet sammen med internettet, bliver noget anderledes end i dag.
Fra at vi for et kvart århundrede siden skulle rejse os og skifte kanal frem til i dag, hvor vi kan orientere os via det klassiske tekst-tv og små program-instruktioner på tv-skærmen ved kanalskift, vil der i fremtiden blive endnu flere muligheder ifølge det danske middleware-firma Nordija, der producerer widgets til IP-tv.
"Det bliver en form for personligt tekst-tv ovenpå tv-billederne," forklarer Nordija-direktør Thomas Christensen, som står på Nordija-standen sammen med tre kolleger, efter selskabet i weekenden havde hele styrken på 20 mand klar på de spraglede messe-gulvtæpper i RAI-konferencecentret.
Her demonstrerer Nordija grund-udseendet til, hvordan en IP-tv-udbyder kan sammensætte sit interface til kunderne.
Interaktionen med tv-skærmen vil ifølge Nordija blandt andet foregå via widgets som kan være program-resuméer, mulighed for RSS feeds som vejrudsigter og nyhedsstumper samt internet-indhold, der eksempelvis kunne være videoer på Youtube.
Han forsikrer samtidig, at de mange muligheder ikke vil gå udover brugervenligheden.
"Når vi tester programmerne, inviterer vi vores forældre ind og gennemgår menuerne. Hvis de forstår det, så er det ret sikkert, at andre også kan finde ud af at navigere rundt i vores interaktive klumper på tv-skærmen," smiler den 40-årige Nordija-direktør.
