Lærer-formand: Pas på it-donationer i folkeskolen

Store it-selskaber skal ikke bare regne med at kunne læsse deres hardware og software af på de danske folkeskoler. Salg og branding er ikke acceptabelt, siger lærerformand.

Artikel top billede

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener, at Microsoft godt kan fylde i et klasselokale, så længe elevernes undervisning ikke afhænger af selskabet.

Forestil dig, at den danske folkeskole bugnede af it-udstyr sponseret af store teknologi-virksomheder som eksempelvis Microsoft.

Eleverne skulle aldrig slås om it-ressourcerne, som det er tilfældet på nuværende tidspunkt, og de danske poder ville på rekordhastighed for alvor danne grundstammen i et nyt Danmark, der reelt kunne bryste sig af at være verdens stærkeste it-nation.

Men scenariet med vidtrækkende teknologi-sponsorater må ifølge formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen aldrig få lov til at udspille sig i de danske klasselokaler.

"Skolerne og deres grundlæggende undervisningsudstyr må aldrig blive afhængige af kommercielle virksomheder," pointerer Anders Bondo Christensen med henvisning til den grundlovssikrede ret til "gratis undervisningstilbud".

Han understreger, at folkeskolen heller ikke må udvikle sig til reklamesøjler for virksomheder, som betaler for undervisningsudstyr mod at få firmanavnet hevet ind i klasselokalet.

"Vi sætter stor pris på samarbejdet med virksomheder, men når det kommer til salg og branding, så mener jeg, at grænsen er nået," siger Anders Bondo Christensen.

Ikke blåøjet tilgang

Microsoft har ellers været ret åbenhjertig i sin lancering af projektet "Det digitale penalhus".

Microsoft har over for Computerworld forklaret, at virksomheden deltager i samarbejdet som en blanding af interesse for it-udviklingen i folkeskolen, men også har forretningsstrategiske interesser i at deltage i arbejdet med elevernes it-færdigheder.

I "Det digitale penalhus" har den amerikanske teknologi-gigant blandt andet sponseret spritnye HP-netbooks samt undervisningskonsulenter i samarbejdet med 15 skoler over hele landet.

Elever og lærere på Lindehøjskolen i Herlev har således siden februar arbejdet på 28 netbooks sponseret af Microsoft i stedet for at bruge det analoge penalhus med blyanter, viskelæder og blyantspidser.

På Lindehøjskolen har man gennemskuet Microsoft blandede tilgang med samfundsinteresse og forretning for øje, da man sagde ja, til at Microsoft kunne rykke ind på skolen og uddele netbooks.

"Vi er ikke bange for at samarbejde med erhvervslivet, så længe der ikke bliver stillet krav om modydelser," forklarer pædagogisk afdelingsleder Malte von Sehested fra Lindehøjskolen, der også er formand for it-vejlederforeningen.

Langsigtet strategi er ok

Han understreger, at skoleledelsen på ingen måder er gået blåøjet ind i netbook-projektet "Det digitale penalhus".

"Skolerne skal generelt ikke bare give carte blanche til at lade virksomhederne sponsere forskellige projekter. Derimod skal ledelsen se kritisk på, hvilke projekter det drejer sig om," forklarer Malte von Sehested.

Han sidder også som formand for It-vejlederforeningen i Danmark, og peger på, at projektarbejde med kommercielle partnere kan være fint, så længe samarbejdet ikke bliver en nødvendig del af hverdagen.

"I skolebestyrelsen har vi fra starten diskuteret, at Microsoft har langsigtede mål med projektet uden et her-og-nu-salg. Derfor har skolebestyrelsen accepteret projektet," fortsætter Malte von Sehested.

Han understreger samtidig, at en skole ikke skal begynde at binde sig til én leverandør, hvilket beroliger lærernes formand Anders Bondo Christensen.

"Det lyder som om, at skolen i Herlev har haft mange, vigtige diskussioner omkring, hvordan computerne bliver benyttet. Det er vigtigt for alle skoler at tage den samme diskussion, hvis de engang skulle få samme tilbud," lyder det fra Anders Bondo Christensen.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Forsvarets Cyberdivision søger SAP-medarbejder til Roller & Autorisationer

    Københavnsområdet

    Banedanmark

    License Manager - Genopslag

    Københavnsområdet

    Metroselskabet I/S

    Customer Success Manager

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect