Microsoft: OOXML-kritik er en storm i et glas vand

Ny kritik af den omstridte OOXML-standard møder skuldertræk fra Microsoft, der mener, at konkurrenterne i højere grad bør komme i gang med at implementere frem for at diskutere.

Artikel top billede

Microsofts danske teknologidirektør, Jasper Hedegaard Bojsen, giver ikke meget for IBM's OOXML-kritik.

Microsofts Danmarks teknologidirektør, Jasper Hedegaard Bojsen, er for 117. gang - eller deromkring - ude og forsvare ISO's certificering af OOXML-standarden, der i første omgang blev initieret af den amerikanske it-gigant.

Denne gang går OOXML-kritikken på, at grundet hensynet til bagudkompatibilitet genindfører ISO de booleanske værdier on/off til OOXML. De to værdier var ellers i første omgang blevet fjernet for at få det omstridte dokumentstandard ISO-certificeret.

Ifølge Jens Mikael Jensen fra IBM, der sidder i Dansk Standards OOXML-udvalg, betyder ændringen, at man på det punkt er vendt tilbage til ECMA-versionen af OOXML.

Det skyldes ifølge Jens Mikael Jensen, at standard-XML-evalueringsværktøjer ikke kan tolke på de OOXML-specifikke on/off-værdier, hvilket igen går ud over interoperabiliteten, med mindre dokument-leverandører får udviklet specialværktøjer til XML-evalueringen.

Jasper Hedegaard Bojsen lytter på kritikken, men kalder den for "en storm i et glas vand".

Han forklarer, at problematikken overhovedet ikke bør blive rejst, fordi on/off-værdierne indgår i sin helt egen simple type (ST_OnOff), der sagtens kan evalueres.

"Grundprincipperne i ISO-certificeringen af OOXML går desuden på, at en standard-ændring ikke må være destruktiv i forhold til eksisterende dokumenter," forklarer Jasper Hedegaard Bojsen.

ISO går ikke på kompromis

At dokumentformatet ikke må være destruktivt i forhold til eksisterende dokumenter betyder på nogenlunde nudansk, at OOXML skal være bagudkompatibelt med folks eksisterende dokumenter oprettet i eksempelvis Office 2007-pakken.

Her er ECMA's standard af OOXML allerede blevet implementeret med seks boolean typer: true/false, 0/1 og så on/off.

Jasper Hedegaard Bojsen forklarer, at hvis ISO fjerner on/off-værdierne fra ISO-standarden af OOXML vil eksempelvis flere Office 2007-dokumenter blive ubrugelige, og dermed ville ISO gå på kompromis med sin egen erklæring om bagudkompatibilitet.

"ISO's påbud har intet at gøre med kontorpakker, men ISO kigger derimod kun på eksisterende dokumenter," fortæller han.

Microsoft tilbyder kursus til konkurrenterne

Jasper Hedegaard Bojsen forklarer, at tilbageændringen til det oprindelige standard-udkast lige på dette punkt betyder "nul og niks" for dem, der skal implementere OOXML.

"Google og IBM overlever nok," siger Jasper Hedegaard Bojsen.

Han mener efterhånden også, at konkurrenterne bør arbejde på at få implementeret standarden frem for konstant at skyde løs på den.

"Hvis IBM's udviklere ikke er gode nok, så kan vi nok tilbyde dem et XML-kursus hos Microsoft," griner Jasper Hedegaard Bojsen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld it-jobbank

    Mød 3.500+ it-talenter på IT-DAY 2026

    Hos Computerworld it-jobbank er vi stolte af at fortsætte det gode partnerskab med folkene bag IT-DAY – efter vores mening Danmarks bedste karrieremesse for unge og erfarne it-kandidater.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job