Artikel top billede

DK-CERT: Smiley'er skal begrænse defacements

En bølge af angreb på danske domæner viser, at mange ikke har styr på sikkerheden. Vi savner en smiley-ordning for webhoteller, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i denne klumme.

I den første uge af oktober blev over 1.000 danske websteder udsat for defacements.

I hele september var tallet 480 dk-domæner.

Web defacement går ud på, at en hacker placerer sine egne sider på andres websteder.

Indholdet er ofte politisk. Flere af de aktuelle angreb har således placeret sider med kritik af Danmarks og USA's handlinger over for muslimske lande.

Blandt ofrene var clubkids.dk, hvis forside blev erstattet af en side med teksten "Your Site Is Hacked bY Muslim HackerS. death for israel AnD usa AnD Danemark."

Webhoteller er sårbare

Men hvordan kommer hackerne ind på websiderne?

Erfaringen viser, at langt de fleste angreb udnytter sårbarheder på webhoteller.

Mange webhotellers sikkerhedsmodel indebærer, at når man først har adgang til ét websted på det, kan man også overtage alle de andre.

Ud af 144 websteder, der blev overtaget den 5. oktober, lå 62 på ét webhotel, 55 på et andet og 17 på et tredje. Resten var enkeltstående.

Hackerne udnytter ofte sårbarheder i udbredte web-applikationer såsom CMS'er og blog-systemer.
Det kan man undgå ved at holde sine systemer opdateret.

Smiley ønskes

Jeg foreslår, at der oprettes en smiley-ordning for hostingselskaber og webhoteller.

Ordningen skal administreres af en uafhængig, offentlig instans.

Medlemmerne skal forpligte sig til at holde al deres software opdateret.

Fx en gang hvert halve år gennemfører et uafhængigt firma en sikkerhedsscanning, som forsøger at udnytte de samme sårbarheder, som hackerne bruger.

Hvis sikkerhedsscanningen finder huller, får udbyderen en sur smiley.

Den sure smiley offentliggøres ikke - det ville jo være en ren invitation til hackere.

I stedet får udbyderen en tidsfrist til at få lukket hullerne.
Sådan en ordning vil ikke fjerne alle defacements.

Der er også nogle tekniske udfordringer. Fx må scanningen ikke medføre, at et websted bliver sat ud af drift.

Men jeg tror, det kan nedbringe mængden af domæner, der bliver overtaget, ganske betydeligt.

DK-CERT er det danske Computer Emergency Response Team. I samarbejde med tilsvarende CERT'er over hele verden indsamler DK-CERT information om internetsikkerhed.

DK-CERT udsender advarsler og tager imod anmeldelser af sikkerhedsrelaterede hændelser på internettet.

Shehzad Ahmad opdaterer jævnligt Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for it-sikkerhed.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere