Europæiske telegiganter har våde fiberdrømme

Investeringerne er stagneret hos de europæiske teleselskaber, som håber på milde regulatoriske krav til en kommende fiberudrulning. Det er dog ikke alle, der er med på idéen.

Artikel top billede

Inden for det seneste år er de helt store og gamle europæiske telemonopoler blevet meget mere forsigtige med at kaste sig ud i store investeringer.

Men udrulningen af fiberforbindelser kan være livslinjen til bedre tider.

Det kom frem, da de helt store europæiske teleselskaber i ETNO-sammenslutningen (European Telecommunications Network Operators' Association) i sidste uge holdt sit årlige statusmøde i hjertet af Bruxelles' EU-kvarter til en briefing om status i den europæiske telesektor.

ETNO-direktør Michael Bartholomew havde indledningsvis en del dårlige nyheder at berette til netværksalliancens medlemmer, der tæller 15 af de 20 største teleselskaber i Europa.

Omsætningen på 2000 milliarder kroner blandt ETNO-medlemmerne er kun en lille stigning på 0,8 procent i forhold til sidste år, og den forventes at falde med 0,5 procent i 2009.

Der er forsvundet 61.000 job i teleindustrien i forhold til 2004, og teleinvesteringerne er i 2008 røget ned med én procent.

Investeringerne ser ud til at falde yderligere i år, da de syv største teleselskaber i Europa i første halvår af 2009 med en samlet investering på 86 milliarder kroner kastede cirka syv milliarder kroner mindre ind i deres udviklingsarbejde i forhold til samme periode sidste år, hvilket svarer til en investerings-tilbagegang på otte procent.

Årsager til manglende investeringer

Der er ikke meget, der tyder på, at den faldende investeringslyst vender lige med det samme, forklarer chef for telesektoren i it-analysefirmaet IDATE, Didier Pouillet, der har udarbejdet telestatistikken til ETNO.

Først i 2012 forventer Didier Pouillet en samlet synlig vækst på over en procent i de vesteuropæiske tele-investeringer, og han peger på tre årsager til den negative investeringsudvikling:

Først og fremmest kaster den globale finanskrise en skygge over telebranchen. Dernæst venter teleselskaberne på afkastet fra tidligere års heftige investeringer i 3G-netværk. Sidst - men ikke mindst - peger han på teleregulering.

Selv om ETNO-boss Michael Bartholomew ikke vil tale om regulering, kan han dog ikke helt dy sig med at pointere, at udrulning af fibernetværk er ETNO-medlemmernes store, kommende investeringsmulighed, som EU-politikerne bør være lydhøre over for.

"Vi har en udfordring her i Bruxelles," lyder det fra Michael Bartholomew, efter EU tidligere har vist sig vaklende over for, hvordan fibernettene skal rulles ud på det europæiske kontinent.

Michael Bartholomew udmelding kan tolkes som om, at telegiganterne kæmper for mildere regulatoriske krav til udrulningen og salg af fiberen.

TDC ikke med på fibertogtet

Det skyldes, at ETNO hævder, at medlemmerne ikke har den samme markedsdominerende position på fibermarkedet, som var tilfældet, da de sad på kobberkablerne, inden monopolerne smulrede væk i den frie konkurrences navn.

TDC køber ikke fiberargument

Portugal Telekom er eksempelvis på, at et af de større europæiske teleselskaber, der satser benhårdt på fiberen. Selskabet ruller i øjeblikket fiber ud til 70.000 hjem om måneden. Virksomheden håber på at have rundet en million fiberkunder ved udgangen af 2009.

Men den danske telegigant og eneste danske ETNO-medlem, TDC, bakker dog ikke op om ETNO's udmelding om en regulativ fiberredning af de store teleselskabers investeringer og - på længere sigt - opfedning af sparegrisene.

Det skyldes, tilsyneladende, at det danske teleselskab ved, at der vil blive kigget grundigt på konkurrencevilkårene i Danmark fra de hjemlige myndigheders side.

"Vi har ikke forhåbninger om at blive fritaget for reguleringer i Danmark. Sandsynligheden for at blive fritaget er lig nul," siger TDC's EU-lobbyist Allan Bartroff til Computerworld.

Samtidig har TDC heller ikke travlt med selv at køre fiberen helt ud til slutbrugerne, som flere konkurrenter fra især el-selskaberne på det danske marked gør.

Allan Bartroff forklarer, at TDC i første omgang satser på en større udrulning af VDSL med hastigheder mellem 20 til 50 Mbit/s. VDSL-satsningen er i meget grove træk fiberudrulninger til ministationer på gadeplan, hvor det eksisterende kobber så bærer internettet det sidste stykke op i danskernes opgange eller havegange.

EU slår hælen i

ETNO kommer ganske givet også på gedigent lobbyarbejde i EU med hensyn til sine fiberdrømme.

For den tidligere franske kulturminister og nuværende europaparlamentsmedlem Catherine Trautmann forklarer til Computerworld, at EU vil holde nøje øje med, at fiberudrulningerne sker på en konkurrencemæssig forsvarlig måde for at undgå et tilbageskridt til monopollignende tilstande i flere EU-lande.

Også selv om det måske koster europæerne meget hurtigt bredbånd på den korte bane.

"Teleselskaberne vil givetvis forsøge at finde smutveje, men der må vi finde en god formulering, der kan forhindre det," smiler Catherine Trautmann.

Hun understreger dog samtidig, at det i sidste ende er op til de nationale telemyndigheder at holde øje med, at der vitterligt er fri konkurrence på fibermarkedet.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura