Svensk direktør indtager topposten hos Guava

En uge efter, at Brian Mertz Pedersen trådte tilbage som koncerndirektør i online-marketingfirmaet Guava, overtager driftsdirektør Nils Carlsson den øverste post.

Artikel top billede

Nils Carlsson er nyudnævnt koncerndirektør i Guava.

Nu skal der svenske hænder til at lede det danske online-marketingsfirma Guava, og hænderne sidder på den hidtidige driftsdirektør, Nils Carlsson.

Koncerndirektør Brian Mertz Pedersen trådte tilbage i starten af oktober efter, at han blev dømt skyldig i kursmanipulation med Guava-aktier.

Skiftet af koncerndirektør får betydning for den fremtidige strategi af Guava. Det fastslår den nye koncerndirektør, Nils Carlsson:

"Brian og jeg har haft to forskellige syn på, hvordan virksomheden skal drives. Brian ville ekspandere meget hurtigt i alle retninger, mens jeg har villet fokusere på søgemaskineoptimering. Samtidig har vi visse forskelligheder i vores temperament."

Nils Carlsson ønsker ikke at uddybe, hvori forskellene ligger.

Han mener til gengæld, at virksomheden har en fordel i kraft af sin størrelse, når det kommer til søgemaskineoptimering.

Hvis man søger på "søgemaskineoptimering" på Google, kommer Guava på en tredjeplads over de virksomheder, der dukker op.

Blodrødt årsregnskab

Nils Carlsson fortæller, at Guava har haft et rigtig dårligt år for deres offline PR-forretning i Guava Communication, som virksomheden har måttet sælge. Guava Communication er en fusion af Cubizz og CPH Group. De to selskaber købte Guava for henholdsvis 37 millioner kroner og 23 millioner kroner i slutningen af 2007.

Nils Carlsson forklarer, at det er udviklingen i Guava Communication, der har givet anledning til bekymring.

"Det er i høj grad vores offline-aktiviteter, det står skidt til med. Vi udvidede alt for meget lige før krisen, og derfor rammer krisen os hårdt, da vi har været nødt til at afskrive en del goodwill."

Guava har i år nedskrevet goodwill for over 100 millioner kroner. I årsregnskabet står der, at goodwill'en primært er udregnet på baggrund af en vurdering af værdier i de mange firmaer, som Guava-koncernen ejer.

Samlet lyder underskuddet for 2009 på 244,7 millioner kroner. Altså større end årets omsætning, der er på 177 millioner kroner.

I 2008 havde Guava ifølge det seneste årsregnskab en omsætning på 220 millioner kroner. Men ifølge årsregnskabet sidste år havde Guava en omsætning på knap 270 millioner kroner. Der er altså "forsvundet" 50 millioner kroner.

Ifølge Nils Carlsson er grunden til denne forskel, at man i 2009-regnskabet har taget omsætningen for Guava Communications, der altså nu er frasolgt, ud af regnskabet for begge år.

Det seneste par år har Guava måtte afskedige en del medarbejdere i Danmark, fortæller Nils Carlsson og tilføler, at indtil videre er spareplanerne stoppet.

"Vi har afskediget over 50 medarbejdere i Danmark det seneste år. Men vi forventer ikke nogen reduktioner i næste regnskabsår," siger den kon koncerndirektør, som optimistisk forventer et sort regnskab næste år.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS